Luk

Frivillig sorggruppeleder i Kræftrådgivningen i København

Som frivillig sorggruppeleder arbejder du sammen med en co-terapeut om at lede sorggruppeforløb for efterladte.

Pt. tilbyder vi sorggrupper til mennesker, som pga. kræft har mistet deres ægtefælle/partner, samt til yngre voksne (28-40 år), som har mistet en forælder.
Gruppeforløbet tilbyder deltagerne fællesskab og mulighed for erfaringsudveksling med ligestillede og har plads til ca. 8-10 personer i et forløb på 10 gruppegange.

Vi søger

Kræftrådgivningen i København søger frivillige rådgivere, der har lyst til at varetage sorggruppeforløb med efterladte.

Du skal have en relevant faglig baggrund. Vi forestiller os, at du har afsluttet en psykoterapeutisk efteruddannelse eller en uddannelse som psykolog og meget gerne erfaring med samtalegrupper.

Du inviteres til en indledende samtale, hvor vi sammen sikrer os, at den opgave, vi kan tilbyde, stemmer overens med dine forventninger, og at du er tilstrækkelig afklaret i forhold til sorg og kriser i dit eget liv til at kunne løse opgaven. Førend du starter med gruppeforløbene, får du et indblik i rådgivningens arbejde ved at være med som ”føl” til en række rådgivningssamtaler, som varetages af rådgivningens ansatte. Du vil i gruppen arbejde sammen med en co-terapeut, og afhængig af dine erfaringer, kan dette have form af oplæring.

For at være frivillig rådgiver skal du deltage i obligatorisk månedlig gruppesupervision.

Vi tilbyder

• Introduktion til Kræftens Bekæmpelse
• Relevant kompetenceudvikling
• Gruppesupervision med andre sorggruppeledere i Kræftrådgivningen i København
• Et stærkt netværk med andre frivillige i Kræftens Bekæmpelse
• Ingen udgifter i forbindelse med din frivillige indsats, dvs. betaling af dine kørselsudgifter
• Et frivilligjob med mening

Du kan læse mere om kræftrådgivningen i København på www.cancer.dk eller www.kraeftcenter-kbh.dk

Gitte Bowman Bak

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Gitte Bowman Bak på

Info om jobbet


Tidsforbrug

Ca. 3 timer ugentligt til gruppeforløb (enten man-tirs-onsdag sen eftermiddag), typisk i en 10-ugers periode, 2-4 gange om året samt 2 timers månedlig supervision, typisk sen eftermiddag

Dato/tid

01. aug. 2019

-

Annoncen udløber

31. december 2019

Arbejdsadresse

Kræftrådgivningen København, Center for Kræft og Sundhed

Nørre Alle 45

2200 København N

Gitte Bowman Bak

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Gitte Bowman Bak på