Luk

Frivillige søges til café for kræftramte i Sorø

Kræftens Bekæmpelse etablerer caféer, hvor kræftsyge og deres pårørende kan mødes og tale med hinanden i uformelle rammer. I Sorø vil vi gerne starte en café op i forbindelse med Sorø Kommunes rehabiliteringstilbud til mennesker med kræft.

Om frivilligjobbet
Vi søger frivillige, som har lyst til at hjælpe med at få den nye café til at blive et attraktivt sted at komme for mennesker berørt af kræft. Caféen tilbyder samvær for kræftpatienter og pårørende efter den fysiske træning. Som frivillig er du vært i caféen og igangsætter og støtter samtaler og erfaringsudveksling efter behov. Der udover vil du være vejviser i forhold til den lokale kræftrådgivnings tilbud. Da det er lånte lokaler, og vi lægger vægt på en hyggelig og imødekommende atmosfære, vil der også være praktiske opgaver med forberedelse og oprydning.

Vi søger

Vi søger engagerede personer, som har tid og lyst til at indgå i et team af frivillige, der arbejder tæt sammen om opgaven. Du skal være interesseret i mennesker og have overskud til både at lytte og samtale.

Vi tilbyder

• En vedkommende opgave i et venligt og imødekommende miljø, som du selv er med til at skabe
• Fællesskab med andre frivillige
• Dækning af udgifter i forbindelse med din frivillige indsats

Som frivillig i en café klæder vi dig på til dine opgaver gennem:

• Introduktion til Kræftens Bekæmpelse
• Grundkursus i patientstøtte
• Løbende sparring fra en ansat i Kræftens Bekæmpelse

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Frivilligleder Lise Lyngby Helsted på

Info om jobbet


Tidsforbrug

Ca. 1½ time som vært i caféen hver anden onsdag (lige uger) kl. 15.00 – 16.00 (+ forberedelse/afrydning) samt løbende planlægningsmøder.

Annoncen udløber

30. september 2020

Arbejdsadresse

Sorø Sundhedscenter

Dr. Kaarsbergsvej 5,

4180 Sorø

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Frivilligleder Lise Lyngby Helsted på