Luk

Formand for Stafet For Livet Helsingør

Stafet For Livet Helsingørs styregruppe søger visionær, erfaren leder, der kan gå forrest og udstikke retningen.

Stafet For Livet – et døgn mod kræft

Stafet For Livet er et 24 timers event med holdstafet, aktiviteter, underholdning og oplysning, der giver håb og støtte til alle, der er berørt af kræft. Målet er at stå sammen i kampen mod kræft og at indsamle midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Læs og se mere på www.stafetforlivet.dk

Stafet For Livet er verdens største indsamlingsaktivitet i kampen mod kræft. Aktiviteten vokser år for år i Danmark. Den frivillige styregruppe skal i gang med planlægningen af Stafet For Livet Helsingør. Vi forventer at stafetten afholdes i juni 2020. Vil du være med?

Opgaver som formand:

Som formand for Stafet For Livet Helsingør, bliver du leder for en velfungerende, erfaren og engageret styregruppe, som er med til at løfte opgaven. Som den nye leder, vil have stor mulighed for at præge og sætte retningen for Stafet For Livet Helsingør fremadrettet.

Det frivillige job består i at:
• Rekruttere og motivere andre frivillige
• Arbejde for et godt samarbejde i styregruppen og løse eventuelle konflikter
• Uddelegere ansvarsområder og sikre, at der er ansvarlige for alle arbejdsgrupper
• Organisere og lede møder i styregruppen og have overblik over de andre styregruppemedlemmers arbejdsopgaver
• Lave mødeplaner for styregruppen
• At være talsperson ved for eksempel åbning af stafetten, i pressen, oplæg i virksomheder mv.
• Sikre, at der bliver lavet målsætning og handlingsplan for stafetten
• Være ansvarlig for udarbejdelse og opdatering af budget i samarbejde med kassereren
• Samarbejde med Stafet For Livet konsulent
• Være ansvarlig for at Stafet For Livet lever op til Stafet For Livets retningslinjer
• Være repræsentant for Stafet For Livet og Kræftens Bekæmpelse i dit lokalområde

Vi søger

Har du erfaring med ledelse af frivillige? Og vil du gerne gøre noget aktivt i kampen mod kræft? Så er formandsposten måske det rette for dig.

Vi tilbyder

Overalt i verden er Stafet For Livet arrangeret af frivillige. Her kan du være med til at gøre en aktiv indsats i kampen mod kræft.
Som frivillig i Stafet For Livet får du:
• Et alsidigt, spændende arbejde med mening
• Et bredt netværk af frivillige i Kræftens Bekæmpelse lokalt og i hele Danmark
• Mulighed for at give håb og gøre en forskel for rigtig mange mennesker berørt af kræft
• Kendskab til Kræftens Bekæmpelses arbejde
• Et tæt samarbejde og sparring med en rådgivende konsulent fra Kræftens Bekæmpelse

Henriette Lind Kelstrup

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Henriette Lind Kelstrup på

Info om jobbet


Annoncen udløber

18. december 2020

Arbejdsadresse

Kronborgvej 1 C

3000 Helsingør

Henriette Lind Kelstrup

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Henriette Lind Kelstrup på