Luk

Kræftens Bekæmpelse søger frivillige til opsøgende telefonkontakt

Vil du hjælpe med at tage godt imod nye medlemmer af Kræftens Bekæmpelse, så ingen skal stå alene med kræft?

Det er ikke alle kræftpatienter, der ved, at de og deres pårørende kan få gratis hjælp og støtte hos Kræftens Bekæmpelse. Derfor har vi i afdelingen Patient & Pårørendestøtte søsat en prioriteret indsats. Til den opgave har vi brug for frivillige til at ringe til nye medlemmer, der har kræft - og tale med dem om deres muligheder for at benytte vores rådgivningstilbud.

Har du tid til overs og ønsker du at bruge den på en meningsfuld opgave?

Vi søger

Du skal både være vejviser til vores tilbud om støtte og rådgivning samt kunne tale med mennesker, der har kræft. Du skal derfor have en god indlevelsesevne, kunne lide at tale i telefon, og være parat til at møde mennesker i en potentielt sårbar situation.

Som frivillig kommer du til at være ambassadør for Kræftens Bekæmpelse. Du bliver en del af et korps på flere frivillige som hver især ringer op til nye medlemmer ca. 2 gange om måneden i 3 timer ad gangen fra Kræftens Bekæmpelses hovedkontor på Strandboulevarden. Der vil være back-up fra såvel de andre frivillige som fra Kræftlinjens professionelle rådgivere som sidder i samme lokale. Opkaldene gennemføres fortrinsvis på hverdagsaftener ml. kl. 17-20.

Det vil være en fordel, hvis du har en sundheds- eller socialfaglig baggrund og/eller kendskab til sundhedsvæsenet, og gerne kræftområdet. Interesse og flair for IT vil også være en fordel, da opkaldene foretages via et webbaseret ringesystem.
Vi forventer at du kan varetage opgaven i min. 1 år.

Vi tilbyder

• En meningsfuld opgave, hvor du kan være med til at gøre en forskel for mennesker med kræft
• Et grundigt introduktionsprogram
• Ad hoc sparring, erfaringsudveksling og undervisning
• Netværk med andre frivillige i Kræftens Bekæmpelse
• Gode fysiske rammer i Kræftlinjens lokaler
• Du får refunderet dine udgifter i forbindelse med din frivillige indsats

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Laura Rosenvinge Kjersgaard på

Info om jobbet


Dato/tid

31. okt. 2019

-

Annoncen udløber

31. december 2020

Arbejdsadresse

Kræftlinjen, Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Laura Rosenvinge Kjersgaard på