Luk

Frivillig til teamet i Albertslund

I Kræftens Bekæmpelse i lokalforeningen Albertslund søger vi frivillige, der har lyst til og mod på at hjælpe os i arbejdet med at sætte fokus på kræftsagen.

Som frivillig hos os, kan du efter eget ønske og interesse arbejde indenfor forebyggelse, politisk arbejde eller indsamlinger. Der er masser, man kan tage fat på.

Lige nu har vi mest fokus på arbejdet henimod røgfri fremtid, hjælp til kræftpatienter og pårørende, Solkampagnen samt Stop HPV. Vi et team, der er meget åbne for nye idéer og initiativer, så hvis der er et tema, du brænder særligt for, vil det også være muligt.


Vi søger

Arbejdet som frivillig handler bl.a. om
- at tage initiativ til og arrangere events og foredrag, fx i forbindelse med Knæk Cancer, Støt Brysterne og Sol-kampagnen
- at udføre praktiske opgaver, fx i forbindelse med Landsindsamlingen
- at rekruttere frivillige.
Andre opgaver, såsom at gøre os synlige i lokalområdet og gå i dialog med kommunen om deres indsatser og samarbejde med os, er også opgaver, som du som frivillig kan tage fat i. Du skal selvfølgelig ikke kunne eller ville det hele! Det vigtigste er, at du har lyst til løfte kræftsagen i Albertslund!

Vi tilbyder

Vi tilbyder:
• Et velfungerende team, som er engagerede og har det sjovt
• Forskellige og spændende opgaver, tilpasset din interesse og tid
• God introduktion til opgaverne og foreningen
• Spændende kurser
• Et stærkt netværk med andre frivillige
• Ingen udgifter
• Et frivillig-job med mening
Kontakt Yvonne på ymonradrasmussen@gmail.com eller 2096 2348, og hør mere om dine muligheder

Vi afholder et informationsmøde d. 2. februar 2021 kl. 19.00 i Sundhedshusets cafe. Der kan du møde os og høre mere om de aktuelle fokusområder samt om dine muligheder for at hjælpe.
Vi afvikler mødet i henhold til sundhedsmyndighedernes retningslinjer ifm corona. Derfor skal vi på forhånd vide, hvem der kommer. Så skriv til ymonradrasmussen@gmail.com, hvis du har lyst til at deltage. Du må meget gerne skrive dit navn, adresse, tlf.nummer og mailadresse, når du tilmelder dig mødet.

Vi glæder os til at se dig

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Yvonne Rasmussen på

Info om jobbet


Annoncen udløber

30. maj 2021

Arbejdsadresse

Albertslund Lokalforening

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Yvonne Rasmussen på