Luk

Stafet For Livet Aalborg søger medlem til Underholdningsgruppen

Har du lyst til at være med til at arrangere et mindeværdigt døgns underholdning og oplevelser?
Har du lyst at gøre noget aktivt i kampen mod kræft?

Stafet For Livet – et døgn mod kræft
Stafet For Livet er 24 timer med holdstafet, aktiviteter, underholdning og oplysning, der giver håb og støtte til alle, der er berørt af kræft. Målet er at stå sammen i kampen mod kræft og at indsamle midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Læs og se mere på www.stafetforlivet.dk

Stafet For Livet er verdens største indsamlingsaktivitet i kampen mod kræft. Aktiviteten vokser år for år i Danmark og vi har brug for flere frivillige der lokalt vil løfte opgaven med sammen at planlægge indhold og fysiske rammer. En gruppe frivillige er i gang med planlægningen af Stafet For Livet Aalborg d. 28-29. august på Dyrskuepladsen. Vil du være med?

Vi søger

Opgaver i arbejdsgruppen for underholdning:
Din opgave vil sammen med resten af underholdningsgruppen være at sammensætte et program for holddeltagerne, Fighterne og de besøgende. Et program, som gør Stafet For Livets 24 timer underholdende, aktive og mindeværdige for alle.

Dine opgaver består i at:
• Rekruttere og motivere andre frivillige til at deltage i underholdningsprogrammet
• Sammensætte et varieret underholdningsprogram på scenen og sørge for forskellige aktiviteter på pladsen
• Sørge for at underholdning og aktiviteter henvender sig til forskellige aldersgrupper og målgrupper
• Være opsøgende og være med til at finde kreative mennesker, som har lyst til at underholde og involvere holddeltagerne, Fighterne og de besøgende – gerne som gratis ydelser
• Deltage i gruppemøder med tovholderen og de andre arbejdsgruppemedlemmer
• Være repræsentant for Stafet For Livet og Kræftens Bekæmpelse i dit lokalområde

Vi tilbyder

Frivillig i Stafet For Livet:
Overalt i verden er Stafet For Livet arrangeret af frivillige. Her kan du være med til at gøre en aktiv indsats i kampen mod kræft.
Som frivillig i Stafet For Livet får du:
• Et alsidigt, spændende arbejde med mening
• Mulighed for at give håb og gøre en forskel for rigtig mange mennesker berørt af kræft
• En unik mulighed for at få leder- og projekterfaring
• Kendskab til Kræftens Bekæmpelse
• Et tæt samarbejde og sparring med en rådgivende konsulent fra Kræftens Bekæmpelse


Du kan læse mere om projektet på www.stafetforlivet.dk

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Janni Enghave Andersen på

Info om jobbet


Tidsforbrug

Det er svært at angive tidsforbrug.

Annoncen udløber

31. marts 2021

Arbejdsadresse

9000 Aalborg

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Janni Enghave Andersen på