Din opgave vil i samarbejde med andre være at kontakte folk fra forskellige netværk, institutioner og virksomheder og motivere dem til at give et bidrag og støtte op om Stafet For Livet.
Som tovholder er dine opgaver at:
• Rekruttere og motivere frivillige til Sponsorgruppen
• Organisere og lede møder
• Bevare overblikket og administrere opgaverne i Sponsorgruppen
• Uddelegere arbejdsopgaver i sponsorgruppen
• Deltage i styregruppemøder med de andre tovholdere
Sponsorgruppens opgaver er bl.a. at:
• Få gode aftaler på plads til støtte for Stafet For Livet
• Sælge reklameskilte i lokale butikker/etablere en reklameplads på pladsen, hvor Stafet For Livet afholdes
• Hjælpe de andre arbejdsgrupper med at få lokale virksomheder til at sponsorere naturalier så som mad, drikke, lån og opstilling af telte, toiletter, borde og stole osv.
• Inspirere holdkaptajnerne med at skaffe hold- og rundesponsorater
• Støtte den PR-ansvarlige med at skaffe en mediesponsor, som betaler annonceplads og evt. trykning af plakater
• Sørge for, at alle sponsorer er registrerede på hjemmesiden, og at sponsorerne modtager den nødvendige information i forhold til stafetten
• Motivere og hjælpe til ved selve arrangementet
• Sørge for, at en takkeannonce til sponsorerne indrykkes i lokalavisen
• Være repræsentant for Stafet For Livet og Kræftens Bekæmpelse i dit lokalområde
Stafet for Livet Fredericia finder sted 5. juni 2021