Luk

Frivillig jurist til Kræftens Bekæmpelse i Aarhus

Er du jurist, og kunne du tænke dig at bruge din viden til at hjælpe kræftpatienter og pårørende? Så er du måske vores nye frivillige kollega i vores kræftrådgivning i Aarhus.

Kræftens Bekæmpelses rådgivninger har en lang række gratis tilbud til kræftpatienter, pårørende og andre berørt af kræft. Vi ønsker at styrke vores tilbud om støtte i sager, der indeholder juridiske forhold. Derfor søger vi nu frivillige jurister, der har lyst til at bruge et par timer, en til to gange om måneden på at give frivillig rådgivning. Formen på din rådgivning aftales individuelt.

Du skal have lyst til at yde rådgivning og hjælp, der spænder vidt. Fra at anvise en kræftpatient til den rette myndighed til at rådgive om klagemuligheder - og undervejs tilbyde varme og støtte - godt krydret med skarpe juridiske argumenter.

Vi søger

Vi søger frivillige, der har:
• En juridisk embedseksamen
• Lyst til at rådgive og hjælpe mennesker, der kan være sårbare på grund af sygdom
• Stor indlevelsesevne, empati og vedholdenhed
• Lyst til at sparre med andre frivillige og medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse

Derudover skal du have erfaring med eller stor interesse for et eller flere af nedenstående områder:
• Sundhedsret, herunder patienters retsstilling og regionale og kommunale sundhedsydelser
• Socialret, herunder sociale ydelser som sygedagpenge, kontanthjælp, hjælpemidler og orlov
• Patienterstatning, herunder anmeldelse, ankesager og retssager
• Forsikringsret, herunder kritisk sygdom, livs- og rejseforsikring
• Forvaltnings –og offentligret med fokus på regler for god sagsbehandling
• Familie-arveret
• Ansættelsesret

Vi tilbyder

• Et meningsfuldt frivilligt arbejde, hvor dine juridiske kvalifikationer bliver bragt i anvendelse
• Kontakt med mennesker, med varierende behov for juridisk bistand
• Vedkommende problemstillinger, som du kan medvirke til at løse
• Engagerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde
• Gode fysiske rammer i vores fysiske rådgivninger
• Mulighed for at yde rådgivningen telefonisk
• Ingen udgifter i forbindelse med dit frivillige arbejde

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Lisbeth Kroer på

Info om jobbet


Annoncen udløber

30. november 2023

Arbejdsadresse

Kræftrådgivningen Aarhus

Palle Juul-Jensens Boulevard 230

8200 Aarhus N

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Lisbeth Kroer på