Luk

Vil du hjælpe med at arrangere en lysceremoni, hvor vi mindes dem, vi har mistet, og støtter dem, der kæmper? Vi søger hjælpende hænder, som vil være med til at arrangere en mindeværdig lysceremoni for kræftramte og pårørende i Aalborg.

Stafet For Livet – et døgn mod kræft
Stafet For Livet er 18 -24 timer med holdstafet, aktiviteter, underholdning og oplysning, der giver håb og støtte til alle, der er berørt af kræft. Målet er at stå sammen i kampen mod kræft og at indsamle midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

I Aalborg bliver stafetten næste gang holdt på Dyrskuepladsen d. 27-28. august 2022. Inden da skal stafettens lysceremoni arrangeres, hvor tændte stearinlys skaber lys i mørket.

Eksempler på opgaver
Som frivillig med fokus på vores lysceremoni har du selv indflydelse på hvilke og hvor mange opgaver, du har lyst til at hjælpe med.
Du kan bl.a. hjælpe med at:

• Planlægge og koordinere lysceremonien om aftenen på Stafet For Livet, herunder finde en taler og livemusik til ceremonien.
• Gøre reklame for ceremonien og arrangementet
• Sælge lysposer – fx opfordre alle holddeltagere til at købe mindst én pose
• Dekorering af poser – involver eksempelvis børnehaver, skoler eller plejehjem
• Skaffe sponsorer af fyrfadslys, lightere og tusher

Vi søger

Frivillig i Stafet For Livet
Stafet for livet drives af frivillige ligesom dig. Vi er organiseret i en styregruppe med frivillige i forskellige aldre, baggrunde og erfaringer. Vi lægger vægt på gode grin, sparring og erfaringsudveksling, så uanset hvilke opgaver, du kaster dig ud i, står du ikke alene. Vi er derudover meget åbne for nye ideer og input.
Vi mødes i gruppen efter behov, men som udgangspunkt en gang om måneden fra januar-september. Opgaveløsningen kræver derfor høj grad af selvstændighed, da du vil skulle løse opgaverne hjemmefra. Til gengæld betyder det også, at du har fleksibilitet ift. hvornår og hvordan du planlægger løsningen af dine opgaver.

Vi tilbyder

Er du nysgerrig efter at vide mere?
Vil du vide mere om stafetten eller opgaverne kan du kontakte formand, Janni Andersen, på tlf. 61703374 eller mail janni_enghave@outlook.com.

Du er også velkommen til at komme til vores informationsmøde d. 2. februar 2022 kl. 19.00 på Kræftens Bekæmpelse, Steenstrupsvej 1, 9000 Aalborg. Her vil du helt uforpligtende kunne få information om, hvad det vil sige at være frivillig i Stafet for Livet Aalborg. Tilmelding til mødet skal ske senest d. 31. januar til formanden på ovenstående mail/telefonnummer. Vi afviser dog ingen, så når du ikke at tilmelde dig, er du selvfølgelig stadig velkommen.
Du kan læse mere om stafetten på www.stafetforlivet.dk.

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Janni Enghave Andersen på

Info om jobbet


Tidsforbrug

Det er svært at angive tidsforbrug.

Annoncen udløber

01. juni 2022

Arbejdsadresse

Stafet for Livet i Aalborg

9000 Aalborg

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Janni Enghave Andersen på