Luk

Navigator - patientstøtte

Frivillige søges til at støtte mennesker der står alene med kræft - det kan være socialt sårbare kræftpatienter og kan også være mennesker der ikke har et brugbart netværk.
Ingen skal stå alene med kræft. Kræftens Bekæmpelse har brug for frivillige navigatorer, der kan støtte socialt sårbare kræftpatienter. Måske er det noget for dig?
Som kræftpatient kan det være vanskeligt at håndtere et belastende sygdomsforløb og at navigere i de mange informationer, aftaler, undersøgelser og behandlinger, der følger med kræftsygdommen. Er der ingen pårørende eller er det sociale netværk lille, kan det være særligt svært.
Som frivillig navigator:
• Hjælper du patienten med at skabe overblik i sit kræftforløb
• Tager du med patienten til vigtige samtaler på sygehuset (bisidder)
• Lytter du til patientens bekymringer og glæder i kræftforløbet
• Finder du sammen med patienten vej til rådgivning og støtte
Navigator kan også støtte op om at løse praktiske problemer, f.eks. at arrangere transport, møder med kommune og hospital.
Hver enkelt navigatorforløb er kun for en periode på cirka seks måneder. Derfor er det afgørende, at den støtte, du giver som navigator, er baseret på anerkendelse og ”hjælp til selvhjælp”, så patienten styrkes og tilegner sig færdigheder, som kan bruges i kræftforløbet.

Vi søger

Frivillige, som
• Har stor indlevelsesevne og empati
• Er gode til at skabe struktur og overblik
• Trives med at være opsøgende og vedholdende
• Kan lide at arbejde selvstændigt
Derudover er det vores erfaring, at det kan være en fordel at have
• En god portion livserfaring
• Arbejdet med kræftramte/ socialt sårbare mennesker enten som professionel eller frivillig
• En baggrund inden for f.eks. det sundhedsfaglige, socialfaglige eller pædagogiske område

Vi tilbyder

• Uddannelse som navigator og løbende sparring
• Et netværk med andre frivillige navigatorer
• Ingen udgifter i forbindelse med din frivillige indsats
• Et frivilligjob med mening

Rolan Nielsen

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Rolan Nielsen på

Info om jobbet


Tidsforbrug

Tidsforbruget er cirka 3 timer om ugen i ét år. Frivilligopgaverne foregår i dagtimerne, men nogle opgaver kan også løses i aftentimerne. Det ugentlige timeforbrug dækker over møder med kræftpatienten og netværksmøder. Dertil kommer eventuel transporttid.

Annoncen udløber

01. juni 2022

Arbejdsadresse

Steenstrupsvej 1 9000 Aalborg

Steenstrupsvej 1

9000 Aalborg

Rolan Nielsen

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Rolan Nielsen på