Luk

Frivillig koordinator til nyt netværkstilbud i Silkeborg

Vi starter et tilbud med fokus på gåture, hygge og fælleskab. Her har vi brug for dig, der har lyst til at koordinerer frivillige og agere bindeled til kræftrådgivningen.

Formålet med tilbuddet er at give deltagerne mulighed for at få motion, danne netværk og dele viden og erfaringer med andre i lignende situationer.

Vi søger

En frivillig koordinator, som kan hjælpe os med at få opstartet tilbuddet i foråret 2022. Din første opgave bliver at støtte op om rekrutteringen af fire nye frivillige. Vi har allerede to rigtig dygtige og erfarne frivillige, så der er et godt fundament at bygge videre på. Derudover kommer du, som frivillig koordinator, til at varetage følgende opgaver:

* Udarbejde vagtplaner.
* Reklamer for tilbuddet.
* Indkalde og lede møder med de øvrige frivillige i tilbuddet.
* Være opsøgende når der mangler nye frivillige i cafeen.
* Være kontaktperson til kræftrådgivningen.

Vi har ingen forventninger om, at du kender til målgruppen eller arbejde med andre frivillige. Du skal blot have mod på opgaven og have lyst til at bidrage til kræftsagen.

Du kommer til at starte tilbuddet op sammen med Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Silkeborg, kræftrådgivningen i Aarhus og en områdekonsulent, så vi skal nok sørge for at hjælpe dig godt i gang. Lokalforeningen har allerede sørget for at finde passende lokaler i Lunden og har et stærkt netværk. Kræftrådgivningen er behjælpelig med faglig viden omkring kræftpatienter, pårørende og efterlevende og områdekonsulenten kan give sparring omkring frivilligledelse. Vi regner med at holde et årligt fællesmøde, hvor vi tager en status og ser på om tilbuddet kan forbedres.

Vi tilbyder

* At du kan sætte dit præg på et nystartet tilbud.
* At du kan gøre en konkret forskel for deltagerne i tilbuddet og for kræftsagen generelt.
* At du kan udvikle dine kompetencer gennem opgaver, sparring og kurser.

Hvis du har lyst til at høre nærmere, så kontakt områdekonsulent Jacob Møller og skriv lidt om hvorfor rollen er interessant for dig. Vi forventer at indkalde interesserede til korte samtaler enten d. 17, 18 eller 24 januar på teams.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Charlotte, Bjørn og Jacob

Jacob Møller

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Jacob Møller på

  • 27602983

Info om jobbet


Annoncen udløber

16. januar 2022

Arbejdsadresse

Vestergade 74

8600 Silkeborg

Jacob Møller

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Jacob Møller på

  • 27602983