Har du lyst til, at tage imod husets brugere, vise dem til rette og få dem til at føle sig velkomne.
Vi mangler 2-3 frivillige, som kan gå ind i gruppen af værtsfrivillige enten på faste dage eller som afløser. Lige nu mangler vi én til tirsdage fra kl.10-13, samt torsdage fra kl.13-16.
Opgaverne består i:
At tage imod brugere, som kan være både til Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning og til Københavns kommunes rehabilitering.
At vise brugere til rette og få dem til at føle sig velkomne
At kunne vurdere brugeres behov for rådgivning via korte samtaler.
At formidle kontakt til den professionelle rådgiver i den åbne rådgivning.
At have overblik over brugernes aftaler i centret.
At sætte frugt frem, rydde op og sørge for en hyggelig og indbydende stemning i caféen.
At smalltalke med brugerne i caféen.
Vi søger
Det er en fordel, at du har erfaring fra arbejde indenfor for eksempel social- og sundhedssektoren, men ikke en betingelse.
For at trives med opgaven, er det vigtigt, at du er den, der skaber kontakten og også kan mærke, når brugeren helst vil sidde i fred. Du skal også kunne vurdere, om brugeren har behov for at tale med en af de ansatte og formidle denne kontakt.
Som værtsfrivillig arbejder man både alene og sammen med ansat/ en anden frivillig. Der vil løbende være kontakt til den ansatte som har rådgivervagten.
Vi tilbyder
Gruppen af værtsfrivillige holder et fast møde den første tirsdag i måneden kl. 10.30 - 12.00. Her gives informationer, der tales om arbejdet og der vil ind imellem være oplæg fra fagpersoner. Det er derfor en betingelse, at du også kan deltage i disse møder.
Som frivillig kommer du på et 2 dages patientstøttekursus, og der finder naturligvis oplæring sted.