Luk

Værtsfrivillige til Kræftrådgivning Herlev

Vi søger værtsfrivillige, som har lyst til at bidrage til, at vores kræftrådgivning er et attraktivt sted at komme for mennesker berørt af kræft. Vi søger frivillige, som vil bruge noget af deres overskydende energi og tid hos os samt har lyst til at indgå i forpligtende faglige og udviklende fællesskaber. Du indgår i et team sammen med andre værtsfrivillige, som ledes og koordineres af rådgivningsleder Charlotte Valgaard Jørgensen.

Som værtsfrivillig er du den første brugeren møder og du bliver vejviser til husets tilbud. Du er rummelig, imødekommende, venlig og lyttende i din omgang med andre mennesker. Du er i stand til at opbygge relationer til både frivillige og ansatte i rådgivningen. Du er villig til at lære kræftrådgivningens brugertilbud at kende, så du overordnet kan vejlede i disse. Du kan modtage mennesker, der har det svært og kan rumme at være med mennesker i sorg og krise, uden at du selv skal rådgive dem.

Vi søger

Du er indstillet på at bidrage til husets gode atmosfære, være serviceminded og sikre at huset altid fremstår indbydende og venligt. Du ønsker at arbejde i forhold til de muligheder, rammer og krav, som er udarbejdet af rådgivningslederen og de ansatte i rådgivningen. Du er bekendt med, at du er Kræftens Bekæmpelses ansigt ”ud af til” og arbejder i forhold til frivilligpolitik og Kræftens Bekæmpelses værdier.

Det forventede tidsforbrug kan variere alt efter dine muligheder, men gennemsnitligt 4 timer/uge i åbningstiden fortrinsvis mandag til torsdag kl. 9.45-16.00 og fredag 9.45-13.00.

Kontakt rådgivningsleder Charlotte Valgaard Jørgensen på telefon 51 85 46 73.

Vi tilbyder

Det er obligatorisk at deltage i et 2–dages patientstøtte kursus. Desuden etableres løbende erfaringsudveksling/supervision, undervisning og andre sociale aktiviteter efter aftale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Charlotte Valgaard Jørgensen på

Info om jobbet


Annoncen udløber

30. november 2022

Arbejdsadresse

Borgmester Ib Juuls Vej 2

2730 Herlev

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Charlotte Valgaard Jørgensen på