Luk

Bliv studiestøtte i dansk for en indsat i Jyderup fængsel

Ungdommens Røde Kors mangler frivillige, der har lyst til at yde studiestøtte til indsatte i Jyderup fængsel mellem Kalundborg og Holbæk.

Indsatte i danske fængsler har mulighed for at tage en uddannelse under afsoning. Men det kan være rigtig svært at passe sine studier, når man sidder i fængsel. Derfor tilbyder Ungdommens Røde Kors frivillig studiestøtte til indsatte gennem konceptet ”Studerende Fanger”. Som studiestøtte mødes du med den indsatte i fængslet ca. en gang om ugen og hjælper med lektierne, eksamensforberedelse, studieplanlægning, motivation og alt det andet, der er svært, når man skal tage en uddannelse bag lukkede døre.

Vi søger

Lige nu leder vi efter dig, som kan hjælpe en indsat i dansk A. Dog har vi løbende henvendelser fra indsatte, der søger hjælp inden for andre dag, så vi hører meget gerne fra dig alligevel. Derudover er du måske selv studerende eller har været det for nylig, og du har lyst til at hjælpe et andet menneske godt videre i livet. Som frivillig vil du få en grundig introduktion og deltage i en obligatorisk uddannelsesdag for at forberede dig på mødet med den indsatte og fængslet.

Vi tilbyder

Vi tilbyder:

- Et meningsfuldt frivilligt arbejde, hvor du kan gøre en markant forskel for nogle af samfundets mest udsatte
- Unik indsigt i fængselsverdenen, som er lukket land for de fleste
- Uddannelse i og erfaring med struktureret studiestøtte og relationsarbejde
- Sparring og erfaringsudveksling med andre studiestøtter

For at blive frivillig studiestøtte skal du:

- Føle dig tryg i de fag, du giver studiestøtte i
- Forpligte dig til at mødes med den indsatte i Jyderup fængsel 1-2 gange om ugen
- Forpligte dig til at give studiestøtte i 6-12 måneder, indtil faget er afsluttet
- Være fyldt 18 år
- Have en ren straffeattest og kunne sikkerhedsgodkendes
- Have lyst til at gøre en forskel
Ansøgning

Send en ansøgning, hvor du kort beskriver dig selv, hvorfor du har lyst til at være med, og hvilke fag, du kan give studiestøtte i. Så hører du fra en af vores frivilligkoordinatorer hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Anika Christiansen URK på

Info om jobbet


Tidsforbrug

1-2 timer om ugen

Annoncen udløber

28. september 2022

Arbejdsadresse

Jyderup Fængsel

Søbæksparken 136

4450 Jyderup

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Anika Christiansen URK på