Luk

Frivillig navigator til Fyn/ Langeland: Vil du hjælpe sårbare patienter godt igennem kræftforløbet?

Ingen skal stå alene med kræft. Derfor søger Kræftens Bekæmpelse frivillige navigatorer, der har lyst til at hjælpe sårbare kræftpatienter. Måske er det noget for dig?
Det kan være svært for alle, der får kræft, at håndtere et belastende sygdoms- og behandlingsforløb. Ofte skal man navigere i store mængder information, mange aftaler, undersøgelser og behandlinger – og ikke mindst de tanker og bekymringer, der følger med. Hvis man ikke har pårørende, der kan støtte i forløbet, og måske ovenikøbet også har andre udfordringer i hverdagen end kræftsygdommen, kan det være særligt svært.
Som frivillig navigator i Kræftens Bekæmpelse hjælper du netop de kræftpatienter, der ellers oplever at stå alene i kræftforløbet. Det planlægges altid individuelt sammen med patienten, hvilken hjælp og støtte netop han eller hun har brug for. Som frivillig navigator kan du f.eks.:
• Hjælpe patienten med at skabe overblik i sit kræftforløb
• Tage med patienten til vigtige samtaler på sygehuset og i kommunen (bisidder)
• Lytte til patientens bekymringer og glæder i kræftforløbet
• Give opbakning og støtte
• sammen med patienten finde vej til rådgivning og støttestøtte op om at løse praktiske problemer, f.eks. at arrangere transport, møder med kommune og hospital
Hver enkelt navigatorforløb varer minimum 6 måneder. Derfor giver du som frivillig navigator støtte, der er baseret på anerkendelse og ’hjælp til selvhjælp’. Det er vigtigt, at patienten styrkes og tilegner sig færdigheder, som kan bruges efter navigatorforløbet.

Vi søger

• Har stor indlevelsesevne og empati
• Er god til at skabe struktur og overblik
• Trives med at være opsøgende og vedholdende
• Kan lide at arbejde selvstændigt
Derudover er det vores erfaring, at det kan være en fordel at have:
• Erfaring med at arbejde med kræftramte og/eller socialt sårbare mennesker enten som professionel eller frivillig
• En baggrund inden for f.eks. det sundhedsfaglige, socialfaglige eller pædagogiske område

Vi tilbyder

• Uddannelse som navigator og løbende sparring
• Et netværk med andre frivillige navigatorer
• Ingen udgifter i forbindelse med din frivillige indsats
• Et meningsfuldt frivilligjob, hvor du gør en mærkbar forskel for sårbare kræftpatienter

Lene Bech-Jacobsen

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Lene Bech-Jacobsen på

Info om jobbet


Tidsforbrug

Tidsforbruget er cirka 3 timer om ugen, oftest i dagtimerne, i en periode på minimum 6 måneder. En forudsætning for at være frivillig navigator er, at du deltager i ry navigator-kursusforløb samt i den sparring og supervision, der udbydes. Frivilligjobbet

Annoncen udløber

31. maj 2023

Arbejdsadresse

Odense Kræftrådgivning

Kløvervænget 18 B

5000 Odense C

Lene Bech-Jacobsen

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Lene Bech-Jacobsen på