Luk

Pilotprojekt i Aalborg og Næstved: Kræft inde på livet og brug for praktisk hjælp?

Bor du i en af de to kommuner, så ring til vores projektkoordinator Jakob Skjold Mortensen. Han sidder klar til at tale med dig om dine behov og mulighederne for at få hverdagshjælp af en frivillig fra lokalområdet. 

Du kan få fat i Jakob Skjold Mortensen på 3525 7780 alle hverdage ml. 10 og 15.

Du er også velkommen til at sende en forespørgsel ind til ham via denne formular eller sende ham en mail på hverdagshjaelp@cancer.dk, så ringer han dig op hurtigst muligt.

Hvad er hverdagshjælp?

Hverdagshjælp er Kræftens Bekæmpelses tilbud til kræftramte og pårørende om hjælp til praktiske gøremål i hverdagen. Praktisk hjælp kan fx være indkøb, havearbejde eller hundeluftning. En lille hjælp, som kan gøre en stor og meget konkret forskel for den, der modtager hjælpen.

Hvem kan modtage hjælpen? 

Alle, der er berørt af kræft og som bor i Aalborg eller Næstved kommune, kan række ud efter Hverdagshjælp. Alle patienter og pårørende kan have gavn af en hjælpende hånd, der giver overskud til andre vigtigere ting i en svær livsfase, hvor kræft kommer ind på livet.

Klik her og læs vores spørgsmål/svar om at modtage Hverdagshjælp.

Se filmen herunder med Gunna, som godt kunne have brugt hjælp til det praktiske ved siden af sit kræftforløb.