Luk

Her er de mest stillede spørgsmål. Har du øvrige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på hverdagshjaelp@cancer.dk eller på telefon 35 25 77 80 alle hverdage mellem 10.00-15.00

Skal man bo i Næstved eller Aalborg for at være en del af Hverdagshjælp?

Ja. Hverdagshjælp er pt. et testprojekt, som kun kører i Næstved og Aalborg kommune. Vi håber på at gøre tilbuddet landsdækkende med tiden. 

Hvem kan modtage Hverdagshjælp?

Alle som er berørte af kræft kan modtage hverdagshjælp. Dette inkluderer kræftramte såvel som pårørende. Alle kan have brug for en hjælpende hånd i et kræftforløb. 

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du tilmelder dig ved at udfylde formularen på siden Timeldingsformular

Når vi har modtaget formularen, vil du blive ringet op hurtigst muligt. 

Hvor gammel skal man være?

Du skal være fyldt 18 år for at tilmelde dig. Både som hjælper og som modtager.

Hvor længe forpligter jeg mig for?

Du forpligter dig kun til de aftaler, som du selv indgår med modtageren af hjælpen. Du kan til hver en tid stoppe som hjælper.  

Hvor mange timer kræver det?

Det er helt op til dig, hvor mange timer du vil bruge på det og hvor længe du vil være hjælper. Hjælpens varighed afhænger ofte af opgavetypen. Hjælper du med indkøb kan det fx vare en time, mens hjælp til havearbejde kan vare lidt længere. 

Transportrefusion

Som hjælper er du berretiget til at få refunderet dine udgifter til transport. Dette gøres i vores system zExpense. Udfyld formularen på dette link for at blive oprettet i zExpense: Opret - zExpense

Når du har indsendt formularen, vil du inden for 8 dage modtage en mail med login-info. Derefter kan du selv logge ind og taste dine transportudgifter ind løbende. Husk at gemme kvitteringer, hvis du benytter offentlig transport. 

Du kan finde manualer til at benytte zExpense her: Manualer - zExpense

Forsikring

I Kræftens Bekæmpelse ønsker vi, at frivillige er forsikrede, når de arbejder for foreningen. Derfor har vi tegnet en erhvervsansvarsforsikring og en arbejdsskadeforsikring, der dækker alle frivillige. Kontakt os på hverdagshjaelp@cancer.dk eller 35257780 hurtigst muligt, hvis du kommer ud for en ulykke i forbindelse med dit frivillige arbejde.  

Kontakt Hverdagshjælp

Du er velkommen til at kontakte Team Hverdagshjælp på mail hverdagshjaelp@cancer.dk eller telefon 35 25 77 80 alle hverdage mellem 10.00 - 15.00