Luk

Politisk Fokus: Røgfri Fremtid

Målgruppe
Dette digitale kursus er for dig, som er frivillig i Kræftens Bekæmpelse og har lyst til at få mere viden om Kræftens Bekæmpelses politiske indsats for en røgfri fremtid. Kurset er målrettet frivillige i lokalforeninger og regionsudvalg og andre med interesse for feltet. Du er velkommen – uanset om du er ny eller erfaren.

Kursusindhold
På kurset giver vi en status på tobaksområdet i Danmark, og hvorfor tobak stadig er et vigtigt område at arbejde med. Vi kommer både omkring indsatser, der rammer børn og unge, men også lokalpolitiske indsatser, der kan påvirke de voksne, der ryger. Hvilke konkret erfaringer kan vi lade os inspirere af, og hvordan kan du selv tage aktivt del i den fælles indsats for en røgfri fremtid?

Det får du ud af at deltage
Kursets formål er at give et indblik i det politiske landskab for tobaksområdet og samtidig give inspiration og idéer til det lokalpolitiske arbejde, som I i lokalforeningen kan lade jer inspirere af.

På kurset får du:

  • Indblik i og status på, hvor vi står ift. tobakslovgivning og udviklingen på området
  • Mulighed for at dykke ned i et af tre politiske indsatser, der er i Politisk Fokus:
    • Røgfri arbejdstid i kommunen
    • Røgfri miljøer, f. eks. ved idrætsfaciliteter, legepladser mv.
    • Rygestop til borgere
  • Inspiration, materialer og idéer til jeres lokalpolitiske arbejde

Form
Kurset er et digitalt kursus, som finder sted på Microsoft Teams. Kurset varer 1 time og er en blanding af oplæg, cases, gruppedrøftelse og mulighed for at stille spørgsmål.

OBS
Vi gør opmærksom på at dette kursus optages og optagelsen kommer til at ligge på frivillig.dk. Det er blevet efterspurgt og derfor tester vi det af i en periode. Ved tilmelding til dette kursus giver du samtykke til optagelsen. 
Har du spørgsmål til ovenstående, så ring til projektleder Christina Bering Baden 35257970

Politisk Fokus: Røgfri Fremtid