Luk

11 nye byer holder Stafet For Livet i 2015

Stafet For Livet er for de fleste en livsbekræftende oplevelse – og for mange endda en livsforandrende oplevelse.

Pårørende som føler, de endelig kan gøre noget for at vise opbakning til Fightere, de kender, Fightere som bliver en del af et unikt fællesskab med ligesindede, efterladte som får et positivt sted at mindes dem, de mistede til kræften. Følelsen af fællesskab, håb og sammenhold – og en tro på, at vi sammen er stærkere end kræften. Det er noget af det, som deltagerne i Stafet For Livet tager hjem med.

Derfor er vi utrolig glade for, at endnu flere danskere i år får muligheden for at deltage i en stafet nær dem. 11 nye byer holder Stafet For Livet i 2015 ud over de 37 byer, som var med i 2014.

Allerød, Haslev, Hadsten, Hjørring, Holstebro, Hvidovre, Skælskør, Skærbæk, Sorø, Thisted og Vejle er de 11 byer, som giver alle i lokalsamfundet mulighed for at være med til at fejre livet, mindes dem, de har mistet og for at tage kampen op mod kræften. Vi byder de nye byer, deres holddeltagere og Fightere velkommen til stafetfamilien!

Læs mere på www.stafetforlivet.dk