Luk

Da børns sorg kom på dagsordenen i Svendborg

To ildsjæle har kæmpet utrætteligt i næsten et år for at få sat børn som pårørende på dagsordenen i Svendborg. Nu har det båret frugt.

11. november 2021
Rikke Hovn Poulsen, Kommunikation

Ole Ebbesen Nielsen og Louise Bommelund

'Vi må gøre et eller andet!'

Det er den følelse, som kæresteparret Louise Bommelund og Ole Ebbesen Nielsen står med, da det går op for dem, at familier i deres hjemby Svendborg står uden hjælp til børnene, når mor eller far bliver alvorligt syg eller dør.

-Det er alle børns værste mareridt, at der skal ske noget med deres forældre, og det er vigtigt, at der står nogen klar til at hjælpe dem i sådan en situation. Deres egen familie er jo i dyb krise og har ikke altid overskud. Så der synes vi, at vi som samfund har pligt til at træde til, forklarer Louise.

De to bliver opmærksomme på problemet efter et lokalpolitisk kampagnemøde i Kræftens Bekæmpelse i januar 2021. Her mødes frivillige fra hele landet og beslutter, at en af årets helt store mærkesager skal være at sætte børns sorg på dagsordenen i kommunerne, så der forhåbentlig kommer tilbud om sorggrupper for børn på alle skoler i Danmark.

Louise og Ole har i mange år arbejdet som frivillige rådgivere i kræftrådgivningen i Svendbog. Og det går op for dem, at de ofte mangler et sted at henvise børnefamilierne til lokalt.

-Det var en helt oplagt sag for os at gå ind i, siger Ole.

-Desuden har jeg selv prøvet at stå midt i det: Mine to teenagebørn mistede deres mor for 13 år siden. De var i dyb krise – men jeg var heldig at finde en sorggruppe, hvor de kunne tale med andre unge i samme situation. Det gjorde alverden til forskel for dem. Så jeg ved, hvor vigtigt det er at få den rigtige hjælp til at komme videre.


Tilbud, der er svært at afslå
Umiddelbart efter det lokalpolitiske kampagnemøde kaster Louise og Ole sig ud i en større lobbyindsats for at få Svendborg Kommune til at gå ind i sagen. Louise har en fortid som lærer, så hun begynder med at tage fat i nogle af sine tidligere kollegaer og kontakter på kommunen.

-De fortalte, at Svendborg egentlig har et tilbud om at oprette sorggrupper til børn fra 9-12 år – men kun, hvis der er børn nok. Det har der ikke været i to år. Og det undrede mig virkelig, fortæller hun.

Statistikken siger nemlig, at omkring 350 børn i kommunen hvert år oplever, at deres far eller mor bliver indlagt med en alvorlig sygdom – og 17 børn mister en forælder.

-Så der er virkelig et behov derude – men børnene bliver bare aldrig identificeret. Det er et stort problem, forklarer Louise.

Kræftens Bekæmpelse udbyder kurser til lærere og pædagoger, så de er klædt på til at støtte børn i sorg, og så de kan stå i spidsen for sorggrupper ude på skolerne.

-For os var det lige til højrebenet, at det skal vi da have i Svendborg! Men vi var også bevidste om, at kommunens økonomi var presset. Så vi tænkte, at chancen for succes nok var højere, hvis vi selv havde noget at tilbyde og ikke bare kom og krævede, forklarer Ole.

Derfor går parret i gang med at søge tilskud fra fonde. Det er et stort papirarbejde. Men på et par måneder lykkes det dem at samle 150.000 kroner ind. Dermed har de penge nok til at tilbyde kurser til lærere på samtlige skoler i Svendborg Kommune, hvis kommunen selv sørger for at dække udgifter til blandt andet lønninger.


En hamrende god artikel
Louise og Ole er hele vejen igennem i tæt dialog med Svendborg Kommune. I begyndelsen går det godt. Men på et tidspunkt møder de modstand fra en uventet kant.

-Vi havde nogle hamrende gode møder med forvaltningen. Men pludselig fik vi at vide, at skolelederne havde vendt tomlen nedad. De ville ikke tage imod vores tilbud, fordi de havde forstået det sådan, at det ville belaste deres egne budgetter. Det var godtnok ærgerligt, siger Ole.

Parret lader sig dog ikke slå ud af den grund. Endnu en gang griber Louise knoglen og ringer rundt. Og hun når frem til, at skolelederne ikke har været ordentligt informeret om forslaget og økonomien.

-Vi var ret skuffede. Men vi besluttede selvfølgelig at kæmpe videre. Og så kontaktede vi lokalavisen, beretter hun.

De allierer sig med en journalist, der gerne vil skrive om sagen. Og de hjælper hende med at finde frem til en konkret familie, der for nyligt er kommet i klemme i systemet og har kæmpet forgæves for at finde en lokal sorggruppe til børnene.

-Det blev en hamrende god artikel. Og da den kom på Facebook, blev der heftig debat – der var mange, der skrev, at de havde været udsat for det samme, og nu burde kommunen simpelthen komme ind i kampen, fortæller Ole.

Og så kan det ellers nok være, at der kommer skub i sagerne.


På politikernes bord
I Svendborg findes der en ordning, der hedder ’Politiker i Praktik’, hvor frivillige foreninger kan ’bestille’ en lokalpolitiker til at komme på besøg. Kort tid efter artiklen i lokalavisen inviterer Ole og Louise derfor formanden for kommunens børne- og ungeudvalg i praktik – det er det udvalg, der i sidste ende, der skal beslutte, om der skal være sorggrupper på skolerne.

-Han takkede ja, og vi fik forklaret ham om, hvorfor det er så forbandet vigtigt. Det var bestemt ikke hans mærkesag på forhånd. Men vi havde et virkelig godt møde, fortæller Ole.

Derudover finder de også en anden vigtig allieret: En af byrødderne er faktisk også aktiv i Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Svendborg. I tæt samarbejde får de strikket et forslag sammen om at få sorggrupperne på kommunens budget for næste år. Og det kommer på dagsordenen i oktober.

Op til mødet sender de en personlig hilsen med posten til alle deltagerne, hvor de ønsker dem et godt møde og vedlægger en lille pastil og lidt baggrund om sagen.

-Og sørme, om ikke det endte med, at politikerne afsatte 200.000 til vores forslag på næste års budget! Det er jo helt fantastisk – nu ser det jo faktisk ud som om, at det hele bliver til noget alligevel, fortæller Louise.

Der er dog ingen tid til at hvile på laurbærrene. Efterfølgende holder parret flere møder med forvaltningen. Der bliver lagt en køreplan for, hvordan idéen skal blive til virkelighed i løbet af 2022. Men Ole og Louise har tænkt sig at fortsætte deres lobbyarbejde, indtil alle faldgruber er ryddet af vejen, og sorggrupperne er en realitet.

-Det er bare så vigtigt, at alle børn bliver hjulpet godt videre i livet, når de har været ude for sådan en traumatisk oplevelse. Og hvis vores indsats betyder, at nogle børn i sidste ende får det bedre – så det det jo det hele værd, er parret enige om.

Sideløbende indsatsen i Svendborg har andre frivilliggrupper rundt om i landet kæmpet for at sætte emnet på dagsordenen i deres hjembyer. Flere steder begynder der nu at vise sig resultater. For eksempel har politikere i flere kommuner op til kommunalvalget lovet at tage sagen med ind i de nye byråd.


FAKTA

Resultater på landsplan
• Frivillige har rettet 163 henvendelser til politikere, hvoraf 104 har resulteret i møder
• Der er skrevet 21 læserbreve
• Der har været 63 henvendelser til kommunernes forvaltninger
• Lokalforeningerne har deltaget i/planlagt 30 debatmøder
• Der har været 39 henvendelser omkring samarbejde med andre aktører (foreninger mm.)

Kræftens Bekæmpelse anbefaler
• At alle kommuner og regioner har en pårørendepolitik, som også inkluderer børn som pårørende
• At lærere, pædagoger og sundhedspersonale kompetenceudvikles, så de er godt klædt på til at støtte børn, som er pårørende
• At der oprettes sorggrupper på alle skoler
• At der indgås aftaler på tværs af sektorer, som sikrer samarbejde og kommunikation om børn som pårørende


1

Kommentarer

Jacob Møller

Jacob Møller Virkelig en imponerende  indsats af Ole og Louise. De er da nogle problemknusere af rang. Først søger de fonde, så kommunens økonomi ikke bliver en stopklods. Når der det går lidt trægt, så får de sat skub i tingene med en hamrende god artikel. Kæmpe skulderklap herfra og tusind tak for at I deler jeres gode erfaringer til inspiration for os andre :-)

12. november 2021 14:25