Luk

Flot indsats ved årets kommunalvalg

VIDEO Frivillige ildsjæle har banket døre ind hos lokalpolitikerne, skrevet læserbreve og aftalt møder med lokale aktører for at få sat børn som pårørende på den politiske dagsorden op til kommunalvalget. Mød tre ildsjæle i denne artikel og se videoen, hvor direktøren i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, sender en stor tak til alle jer, der har været med til at kæmpe for kræftsagen under valget.

15. december 2021
KATINKA AGGER, PATIENTSTØTTE & FRIVILLIG INDSATS

Tålmodighed, stædighed og ikke mindst opfindsomhed. Det har vist sig at være opskriften på succes for de frivillige, der har kæmpet for at børn som pårørende på dagsordenen op til kommunalvalget. Landet over har frivillige nemlig arbejdet for få deres kommuner til at love at etablere sorggrupper eller anden støtte for børn, der har en kritisk syg forælder eller som har mistet mor eller far.

En af de frivillige er Jonna Nymann Pedersen, der er næstformand i Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Randers. Hun havde på forhånd fået det gode råd, at man altid skal ’gå ind ad hoveddøren’ og hive fat i borgmesteren eller udvalgsformændene, når man vil have politikerne til at tage ansvar. Men det skulle vise sig, at det også godt kan betale sig at luske lidt rundt uden for døren først.

Jonna Nymann Pedersen er næstformand i Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Randers.

Gik undercover
Da hun researchede for at finde ud af, hvad der i forvejen fandtes af sorggrupper for børn med en kritisk syg forælder, fandt hun nemlig ingenting. Og det fik Jonna Nymann Pedersen til at tage alternative metoder i brug:

”Jeg kontaktede en lokal folkeskole og lod som om, det var mig der havde et problem med at finde en sorggruppe til mit barn. De henviste mig til PPR, der henviste mig videre til Familiehuset, der ikke kunne hjælpe mig, før nogen faktisk var døde. De foreslog dog Selvhjælp Randers, men de kunne heller ikke hjælpe,” siger hun og tilføjer, at hun dog undervejs afslørede, at hun var frivillig fra Kræftens Bekæmpelse. 

Men den lille undercover-efterforskning skulle vise sig at gøre et stort indtryk, da hun senere gik til formanden for Børne- og Familieudvalget og fortalte ham om sin rundtur i systemet.

”Han sagde: Det skal vi da have gjort noget ved. For tænk hvis jeg faktisk havde været en forælder til et barn, der havde brug for hjælp. Så ville det jo ikke være sikkert, at jeg havde haft kræfter til at blive ved med at lede,” forklarer hun.

Olle Ebbesen er frivillig i Kræftens Bekæmpelse i Svendborg.

Lokalpolitiker i praktik
Også i Svendborg fik de lokale politikere besøg af Kræftens Bekæmpelses frivillige under valgkampen. Og også her blev der gjort et stort forarbejde.

”Vi havde på forhånd søgt fondsmidler, så der ville være noget at starte indsatsen op med, og havde fået 150.000 fra to fonde. Men det var alligevel ikke nok. Så vi kontaktede lokalavisen og fandt en case til dem, som de skrev en historie om – en far med fire børn, der havde mistet deres mor,” fortæller Ole Ebbesen, der gjorde det frivillige arbejde sammen med sin kæreste, så de var to om at holde gejsten oppe.

Artiklen skabte stor lokal debat om behovet for at hjælpe børn, der er pårørende. I Svendborg kan en forening få en lokalpolitiker i praktik, og det lykkedes efterfølgende at få formanden for kommunens Børne- og Ungeudvalg i praktik i lokalforeningen i Svendbog. Det, og ikke mindst at lokalforeningen havde et bestyrelsesmedlem, som også var lokalpolitiker, førte til at emnet kom med på budgetmødet.

”Dér var det en kæmpe hjælp, at vi fik så meget fakta fra Kræftens Bekæmpelse, som vi kunne give videre til politikerne for at få dem til at forstå, hvor stort et problem det er. Vi fortalte, at hvert år oplever 350 børn i Svendborg, at en af deres forældre bliver indlagt med alvorlig sygdom og 16 oplever at miste et nært familiemedlem. De store tal overraskede udvalgsformanden, men han blev overbevist, da vi viste ham de statistiske fakta,” siger Ole Ebbesen.

Han tilføjer, at den største udfordring netop er at støtte de børn, hvis forældre er ramt af kritisk sygdom, for dem er der ikke nogen tilbud til.

Fie Mølholt er formand for lokalforeningen i Frederikshavn.

En sorggruppe er ikke bare en sorggruppe
Netop dén pointe har også fyldt meget i Frederikshavn, hvor Fie Mølholt er formand for lokalforeningen. Hun fortæller, at der allerede findes en sorggruppe for børn i kommunen. Men tilbuddet mangler nuancer:

”Vi er blevet ringet op af forældre, der siger, at deres børn ville ikke gå der, fordi der kun er børn, der havde mistet en forælder. Så det skal vi gøre noget ved,” fortæller hun. Lokalforeningen har blandt andet allieret sig med 3F Nordjylland for at sætte fokus på problemet. Men for Fie Mølholt ligger meget af arbejdet stadig forude.

”Nu venter et langt sejt træk. Men det handler om at være ordentlig og have tålmodighed. Men vi skal nok få vores vilje til sidst,” siger hun.

Ringede midt om natten
Både i Svendborg og Randers har arbejdet heldigvis allerede båret frugt. I Svendborg blev der sat 200.000 kroner af på budgettet til at etablere et tilbud til børn, der har mistet en forælder eller som er pårørende til en alvorligt syg person. Allerede i januar skal der afholdes møde, hvor PPR og Kræftens Bekæmpelse skal planlægge, hvordan lærere og pædagoger skal uddannes til opgaven.

I Randers holdt lokalforeningen møde med hver af spidskandidaterne under valgkampen, og det gav også resultater, da pengene skulle fordeles:

”Udvalgsformanden ringede til mig midt om natten, da pengene var blevet afsat på budgettet. Han var simpelthen så glad,” fortæller Jonna Nymann Pedersen.

Hun råder andre, der vil gøre dem kunsten efter, til at indfange politikerne enkeltvis og så i øvrigt klæde dem godt på til at forstå problemet:

”Vi kan ikke forvente, at politikerne ved alt. Men hvis vi giver dem information, så tør de også stille de spørgsmål, der skal stilles.”