EU´s dataforordning, der trådte i kraft i maj 2018, og den efterfølgende danske persondatalov giver udfordringer for forskere, fordi reglerne kræver samtykke til at dele sundhedsdata fra alle personer, der har deltaget i undersøgelser. Et samtykke, der kan være umuligt at indhente i tilfælde, hvor data blev indsamlet, længe inden samtykkereglerne trådte i kraft.

I Kræftens Bekæmpelse rammer det blandt andet den vigtige Kost-Kræft og Helbred –kohorte, der rummer data fra tre generationer -  i alt 57.000 danskere - indhentet via spørgeskemaundersøgelser, blodprøver og biopsier. En samling data, som forskere i hele verden har anvendt i deres forskning.

Oprindeligt lovede man alle forsøgsdeltagere at deres data ikke vil blive brugt til andre formål, end det, de blev samlet ind til, så de kunne være trygge ved, at data ikke havnede i de forkerte hænder.

GDPR forhindrer, at eksterne forskere kan få adgang til data fra den vigtige Kost-Kræft og Helbred –kohorte, der rummer værdifulde data fra tre generationer - i alt 57.000 danskere

I en periode vurderede Kræftens Bekæmpelse, at de værdifulde data stadig godt kunne deles med organisationens eksterne samarbejdspartnere, men efter flere præciseringer fra Datatilsynet stod det i januar i år klart, at det ikke lod sig gøre fortsat lovligt at dele data med forskere, der ikke selv er ansat i Kræftens Bekæmpelse, som omtalt i Sundhedspolitisk Tidsskrift.

-Det ærgrer mig voldsomt, at vi ikke længere kan dele disse data. Det går simpelthen ikke. Men vi skal naturligvis overholde loven om data-deling, og det er derfor, vi har bremset op for eksterne forskeres adgang til vores data. Alle vores samarbejdspartnere er bekymrede over, at samarbejdet er sat i bero til vi ved, hvordan vi kan gøre det, og jeg deler deres bekymring. Men det er vores absolutte ønske og forventning, at data igen bliver brugt i størst muligt omfang efter hensigten, og at samarbejdet med eksterne forskere kan genoptages, siger Jesper Fisker

Advokat undersøger lovlige måder at dele data
De europæiske GDPR-regler er svære at arbejde med for alle forskere i EU, der indsamler  data om borgerne via kliniske forsøg, men her i landet er forskere særligt udfordret, da det danske justitsministerium valgte at fortolke reglerne strammere end i andre lande.

Kræftens Bekæmpelse har derfor sat en advokat til at undersøge hvilke muligheder organisationen har for fremover at kunne stille data til rådighed, f.eks. ved at lave en særlig form for anonymisering af data eller ved midlertidigt at ansætte de eksterne forskere, der ønsker at trække på kohorten. Jesper Fisker vil også kontakte Justitsministeriet for at gøre opmærksom på, hvordan den danske fortolkning af GDPR-reglerne spænder ben for delingen af de vigtige forskningsdata.

-Det er komplekst, men vi skal finde en løsning på problemet, for eksterne forskere skal fortsat kunne bruge vores data, så den viden, der ligger her, kan komme patienterne til gode. Men det er også vigtig at beskytte persondata, for hele forudsætningen for at bevare befolkningens tillid til institutioner, der anvender persondata, er selvsagt, at data alene anvendes til de formål, hvortil de er givet, siger Jesper Fisker.

Frustration blandt egne forskere

Også i Kræftens Bekæmpelses egen forskningsafdeling giver håndteringen af de komplicerede GDPR-regler anledning til frustration og mistrivsel. Forskerne oplever det krævende at sætte sig ind reglerne og savner juridisk støtte til at finde ud af, hvad de må og ikke må, når de anvender indsamlet sundhedsdata.

Juridisk bistand til håndtering af GDPR er et område, som Kræftens Bekæmpelse har oprustet meget på de senere år. Tre data jurister er allerede ansat og til efteråret kommer der en fjerde. Samtidig arbejder en ekstern ledelseskonsulent og erhvervspsykolog med at genoprette trivslen i afdelingen.

-Det er under ingen omstændigheder den enkelte forskers ansvar alene at have styr på juraen. Og hvis det opfattes sådan, så skal det laves om. Forskerne skal kende de grundlæggende regler for brug af data, men det er ikke deres ansvar at være juridiske eksperter, og det er heller ikke dem, der bærer ansvaret for at overholde reglerne - det ansvar påhviler alene Kræftens Bekæmpelse og er i sidste ende mit, siger Jesper Fisker.