Luk

Kampagnen ”De 7 tegn” på TV2 Fyn

3F og Kræftens Bekæmpelse har med kampagnen ”De 7 tegn” sat fokus på, at mænd skal blive bedre til at gå til lægen. I den forbindelse har 3F og Kræftens Bekæmpelse været på besøg hos Odense Renovation, for at oplyse om kampagnen.

23. april 2015
Nanna Malm Grønbæk, Frivilligindsats

Færre danskere med en kort uddannelse, end danskere med en lang uddannelse, kender symptomerne på kræft. Desuden er lægebesøg ikke det, der står øverst på ’to do-listen’ hos mænd over de 50 år. Og når kræft opdages på et sent stadie er chancen for at overleve dårligere.

  

Derfor besøgte fagforeningen 3F og Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Odense firmaet Odense renovation. Det skete som en del af kampagnen ”De 7 tegn”. Besøget handlede om at få en snak om at gå til lægen i tide, og om at kende til de 7 tegn.

 

Kampagnen blev taget godt imod hos medarbejderne i Odense Renovation, og der blev nikket genkendende til, at man som mand ikke altid får lavet et årligt helbredstjek, eller kommer afsted i tide.

  

Der bliver med kampagnen ’de 7 tegn’ også sat fokus på vigtigheden af, at tale om helbred og en eventuel sygdom, hvilket nogle gange kan være svært at tage op på arbejdspladsen.
Odense Renovation giver medarbejderne mulighed for at tage til lægen i arbejdstiden og virksomheden har fokus, på at medarbejderne trives og er sunde.

  

Læs mere om de 7 tegn her og se indslagene fra TV2 Fyn her og her.