Luk

Kræftens Bekæmpelse forlænger nedlukning af aktiviteter

Kræftens Bekæmpelse bakker fuldt op om statsministeren og myndighedernes udmelding mandag den 23. marts om at fortsætte begrænsningen af aktiviteter frem til og med den 13. april for fortsat at begrænse smitten med coronavirus.

24. marts 2020
FORENING & FRIVILLIGE

Kræftens Bekæmpelse er fortsat lukket for aktiviteter til og med den 13. april. Foto: Tomas Bertelsen.

I Kræftens Bekæmpelse følger vi anvisningerne fra statsministeren og påbuddet om forsat ikke at mødes. Vi forlænger også den midlertidige nedlukning af aktiviteter, hvor man mødes fysisk til og med den 13. april.

Kræftlinjen vil fortsat være åben, så patienter og pårørende kan stadig få rådgivning. Kræftlinjen har tlf. 80 30 10 30.

I Kræftens Bekæmpelse har vi omorganiseret os, så medarbejdere fortsat kan varetage deres funktioner og opgaver – blot hjemmefra. Man kan derfor fortsat ringe og e-maile til ansatte i Kræftens Bekæmpelse og få svar på spørgsmål og hjælp til det frivillige arbejde.

IGEN-butikker holder forsat lukket
Med statsministerens nye udmelding holder IGEN-butikkerne i hele landet fortsat lukket frem til midten af april.

Hjemmeisolation er hårdt for os alle og endda med udsigt til at sidde tre uger mere. Det mærker mange frivillige. Det gælder også IGEN-frivillige, der har et stærkt sammenhold med deres frivillig-kollegaer i butikkerne. Mange mangler det sociale samvær og forsøger at holde det igennem telefonkontakt. Det kan I læse i denne historie på frivillig.dk. 

Nyt om aktiviteter i Kræftens Bekæmpelse bliver opdateret her på frivillig.dk i takt med, at vi ved nyt.