Luk

Kræftens Bekæmpelses medlemshververe er på ”Sommertour”

I anledning af det dejlige sommervejr kan man i disse uger rundt om i landet møde Kræftens Bekæmpelses flinke medlemshververe 

19. juli 2018
TINE SKOV PALLESEN, FUNDRAISING OG MEDLEMMER

Sommeren har ramt Danmark. Det er sommerferie for mange, og derfor har Kræftens Bekæmpelse valgt at flytte medlemshvervningen ud i det danske sommerland.

I perioden uge 26 t.o.m. uge 33 vil du derfor kunne møde vores medlemshververe i danske sommerbyer som eksempelvis Skagen, Ebeltoft, Kerteminde m.fl.

Interessen for vores sommeraktivitet har været stor, og vores medlemshververe har endda oplevet, at få is eller sodavand sponsoreret af nyhvervede medlemmer. Det hvervede antal medlemmer har været stigende fra den første uge, og i sidste uge blev der hvervet 140 nye medlemmer til Kræftens Bekæmpelse.

Kunne du være interesseret i at se, hvor du kan møde vores ”gadesælgere” i den kommende uge, offentliggøres dette fredagen inden på frivillig.dk under ”Tele- og marketingkampagner”.

Vi håber, at du vil tage godt imod vores gadesælgere, hvis du møder dem i sommerlandet.

God sommer!