Luk

Øjebliksbillede af den danske kræftpatient

Den typiske kræftoverlever er en enlig mand på omkring 67 år med kort uddannelse, og som også lider af flere andre alvorlige sygdomme, der kræver behandling. Forskere i Kræftens Bekæmpelse tegner for første gang et 'helbreds-portræt' af den danske kræftpatient.

19. marts 2015
Bodil Kofoed, Kommunikationsrådgiver, Forskning

Næsten en kvart million danskere lever i dag med kræft. Det svarer til hele Aarhus' befolkning. Men hvad har kræftpatienter til fælles, og hvem er de?
Det spørgsmål har vi nu for første gang fået svar på i en ny stor dansk undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Et øjebliksbillede
Undersøgelsen inkluderer alle danskere, som har fået en kræftdiagnose i årene 1943-2010, og som stadig lever. Forskerne sætter fokus på én bestemt dag – den 1. januar 2011. Informationerne er blevet samlet i en undersøgelse, som viser et tværsnit af, hvordan kræftoverleverne havde det på netop denne dag: Nogle havde lige fået diagnosen, andre var i behandling eller gik til efterkontrol, og nogen var færdige med kontrol og tilbage i deres normale liv.

Kræftforsker Hanna Hovaldt har været med til at samle brikkerne til portrættet af den danske kræftpatient anno 2011.

Alder og overlevelse
På selve optællingsdagen levede i alt 227.704 danskere med kræft. Det svarer til 4 pct. af hele befolkningen.

- Kræftoverlevernes såkaldte median alder er 67 år. Det vil sige, at halvdelen af kræftoverleverne er under 67 år og altså i den erhvervsaktive alder, mens den anden halvdel er pensionister, fortæller kræftforsker og videnskabelig assistent Hanna Hovaldt. Sammen med et forskerteam i Kræftens Bekæmpelse står hun bag undersøgelsen.

Undersøgelsen viser markante forskelle i overlevelsen i forhold til, hvilken kræftsygdom man er ramt af.
33 pct. af patienter med kræft i lunge, spiserør, mavesæk og bugspytkirtel havde f.eks. overlevet under et år målt fra diagnosetidspunkt til optællingsdagen, mens 33 pct. af kvinder med kræft i kønsorganerne havde overlevet i over 20 år.

Flere sygdomme
40 pct. af kræftoverleverne lider ifølge undersøgelsen af mere end én alvorlig sygdom foruden kræft. Det kan f.eks. være hjertekarsygdomme eller sukkersyge.

- Det er vigtigt at være opmærksom på, om kræftpatienten også har andre sygdomme, når man tilrettelægger behandlingsplaner og støtteaktiviteter til kræftpatienter efter selve kræftbehandlingen, siger Hanna Hovaldt.

Social skævhed
Hun påpeger, at det ikke er nok at se på kræftoverlevernes helbred, alder og andre sygdomme. Undersøgelsen viser tydeligt, at der er en social skævhed i overlevelse, helbred og livsstilssygdomme.

- Det er også betydningsfulde oplysninger, som vi skal tage med, når vi i fremtiden skal planlægge og målrette støtte og efterbehandling til de enkelte kræftpatienter, så de kan få et godt liv også efter en kræftsygdom, siger Hanna Hovaldt.

Læs mere om undersøgelsen

Læs mere om forskning i Kræftens Bekæmpelse