Luk

Praksislæger efterspørger bedre udredningsmuligheder

Praksislæger er ofte i en situationer, hvor de er kompetente til, på baggrund af en eksakt undersøgelse, at kunne svare 'ja' eller 'nej' til om patientens symptomer er tegn på alvorlig sygdom. Men den slags undersøgelser – som ikke kan laves i lægens praksis - kniber det fortsat med at få en smidig og let adgang til. 

20. september 2021
IB LINDSTRØM, PATIENTSTØTTE OG FRIVILLIG INDSATS

Når dette års regionsudvalgskonference i Kræftens Bekæmpelse løber af stablen den 6 november i Middelfart bliver et af de emner, der tages op, hvordan man styrker de praktiserende lægers adgang til det vi igennem årene har betegnet "ja/nej-undersøgelser". 

Praksislæger er nemlig ofte i en situation, hvor de er kompetente til, på baggrund af en eksakt undersøgelse, at kunne svare 'ja' eller 'nej' til om patientens symptomer er tegn på alvorlig sygdom.

Disse undersøgelser – som ikke kan laves i lægens praksis – giver det imidlertid udfordringer at få hurtig og direkte adgang til. 

Med hurtig og uhindret adgang til eksempelvis blodprøver, kikkertundersøgelse, CT-scanninger, skopier, ultralyd m.v., kan praksislægen hurtigere opspore nogle af de kræfttilfælde, der ellers risikerer at nå at udvikle sig over tid med dårlige prognoser til følge. 

Har man i en årrække været medlem af Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg, vil man sikkert erindre, at denne problemstilling ikke er ny.  Kræftens Bekæmpelses daværende formand Frede Olesen pegede således allerede i en artikel i 2015 på, at praksislæger skal have et bedre grundlag for at henvise til eksterne undersøgelser, som hurtigt giver svar på om en patients symptomer er tegn på alvorlig sygdom. 

Men desværre er det her seks år senere stadigvæk en udfordring at få kræftpatienter med vage symptomer igennem en hurtig udredning. 

VIVE 

Forskere fra VIVE ( Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd ) har i to netop offentliggjorte rapporter konstateret, at det er udfordrende for de praktiserende læger at få udredt de formentlig raske patienter som praksislægen for en sikkerheds skyld ønsker undersøgt ved hjælp specielle undersøgelser, der ikke er til rådighed i lægens egen praksis. 

Man skal i den forbindelse bide mærke i, at det er ret enkle undersøgelser, som praksislægen har brug for hurtigere og nemmere adgang til. Og når undersøgelsesresultatet foreligger, er praksislægen selv kompetent til via den ekstern gennemførte undersøgelse at vurdere patienten. 

Det er vigtigt med hurtig adgang til disse undersøgelser idet mellem 1 ud af 20 og 1 ud af 50 (2-5 pct) af disse "ja/nej-patienter", viser sig at have alvorlig sygdom, herunder kræft.

VIVE peger i rapporterne også på, at det er vigtigt med afbalanceret national standardisering af indledende diagnostik. Der er nemlig forskellig praksis i landets fem regioner. 

PLO og Kræftens Bekæmpelse står sammen 

Kræftens Bekæmpelse har indledt et samarbejde med PLO (Praktiserende Lægers Organisation) med overskriften ’ Rettidig diagnostik og rationel udredning ved mistanke om alvorlig sygdom, herunder kræft’. Med dette samarbejde sættes fornyet fokus på de udfordringer, der findes i forhold til hurtigt at udrede de patienter som kan have kræft, men ikke har diagnosespecifikke symptomer.  

   

Næste måneds artikel i regi af RegionsudvalgsNyt kommer til at handle om pakkeforløbet for mistanke om alvorlig sygdom (MAS), som kan være kræft.  D.v.s. det som vi også kalder den diagnostisk pakke. Også her er der udfordringer. 

Læs evt mere om ja/nej-problematikken i denne artikel: Klik her