Luk

Så er det tid til at afregne kørselsfradrag for 2022

14. december er sidste frist for at afregne, hvis du har haft udgifter til transport i forbindelse med frivilligaktiviteter i 2022.

7. december 2022
Rikke Steenbech, Patientstøtte og Frivillig Indsats

Afregn din kørsel inden den 14. december. Foto: Colourbox

Onsdag den 14. december 2022 er det sidste chance for at afregne kørsel i forbindelse med frivilligt arbejde hos Kræftens Bekæmpelse. Kørselsafregninger skal foregå via zExpense, som du kan læse mere om her (husk du skal være logget ind fo at se siden).

Husk bilag
Husk altid at inkludere bilag, når du beder om transportgodtgørelse, med mindre det kun drejer sig om kilometergodtgørelse. Det vil sige, at uanset om det drejer sig om togbilletter, bilag fra Storebæltsbroen eller udskrift fra rejsekort.dk, skal disse inkluderes.

Du kan sende bilag via zExpense app’en ved at tage et billede af det, udfylde information om udgiften samt din tilknytning til Kræftens Bekæmpelse, og herefter sende den nemt videre til godkendelse. Dette kan også gøres via en browser på din computer

Transportgodtgørelsen vil blive udbetalt snarest muligt efter vi har modtaget din indberetning.

Du finder retningslinjer for kørsel samt vejledninger til zExpense her på frivillig.dk under ’Dokumenter’ og 'Kørsel og udlæg'. Husk du skal være logget ind, for at se dem.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte administrativ koordinator Bettina Kjær på mail bkj@cancer.dk eller tlf. 28 99 01 80.