Luk

Videohilsen fra Helen og Jesper

I Kræftens Bekæmpelse er vi - ligesom de fleste i Danmark - berørt af den aktuelle situation med coronavirus. Formand Helen Bernt Andersen og adm. direktør Jesper Fisker sender her en videohilsen til alle i foreningen og giver en status, efter der var møde i forretningsudvalget torsdag.

20. marts 2020
FORENING & FRIVILLIGE

Det er en meget usædvanlig situation, hele Danmark står i lige nu. I Kræftens Bekæmpelse er vi naturligvis også påvirkede. Kræftramte og pårørende kontakter os med bekymringer, en lang række arrangementer er udskudt eller aflyst, og mange af os løser opgaver hjemmefra i uvante rammer. Selv om vores fysiske rammer rundt omkring i landet er lukket ned for en periode, er der fortsat fuld gang i vores vigtige arbejde for kræftsagen, og i hele foreningen er der fokus på at hjælpe kræftramte og pårørende godt igennem denne periode.

Torsdag var der møde i forretningsudvalget (på Skype), hvor der bl.a. blev taget beslutninger om nogle af vores kommende frivilligaktiviteter. Syv af vores stafetter i maj flyttes, og repræsentantskabsmødet bliver afholdt på en ny måde med digitale drøftelser og afstemninger.

I videoen herunder fortæller først vores formand Helen Bernt Andersen om, hvad der blev drøftet på mødet i forretningsudvalget - heriblandt om Hædersprisen, årsregnskabet for 2019, Landsindsamlingen, repræsentantskabsmødet, Stafet For Livet og om ensartning af kørselsgodtgørelse. 

Efter formanden giver administrerende direktør Jesper Fisker en status på situationen og sender en varm tak til alle frivillige og ansatte for indsatsen her under de meget usædvanlige omstændigheder.

Video med først formanden for Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen og dernæst adm. direktør Jesper Fisker. Videooptagelse: Kommunikation.