Luk

Vær med til at forebygge kræft til Tour de France

Vær med som frivillig, når Kræftens Bekæmpelse varmer op til Tour de France i Fanparken på Kgs. Nytorv. Her kan man opleve forebyggelse på egen krop i bedste Experimentarium-stil.

27. juni 2022
Julie Emilie Simpson, Forebyggelse

Kom og vær' med til at fejre optakten til Tour de France. Kræftens Bekæmpelse har en stand i Fanparken på Kgs. Nytorv onsdag, torsdag og fredag:

  • Den 29. juni kl. 14-19
  • Den 30. juni kl. 10-19
  • Den 1. juli kl. 9-20

Der er gratis entré og du kan bl.a. blive klogere på solbeskyttelse med skygge-hygge, solhat og solcreme, få testet om du har solskader i huden og mærke hvad cigaretter kan gøre ved din lungekapacitet.

Der vil være frivillige på standen sammen med ansatte fra Kræftens Bekæmpelse – og vi kan godt bruge et par ekstra hænder, særligt fredag. Har du lyst til at være med, så skriv til jesi@cancer.dk.

Læs også: Frivillige gør sig klar til Tour de France

Det kan du opleve

  • Lær om hudtyper, solbeskyttelse og uv-indekset
  • Se om du har solskader under huden med uv-kamera
  • Hop på motionscyklen med et sugerør i munden og mærk, hvad cigaretter kan gøre ved din lungekapacitet
  • Prøv at gå på linje med promillebriller, der giver dig en følelse af at være fuld
    Snup en alkoholfri drink i vores mocktail-bar
  • Sæt dit fodaftryk på Wall of support og skriv hvem, der har støttet dig i livet. Et stort maleri bliver skabt sammen af kunstmaler, kræftramte og pårørende live i FanParken

Læs mere om Fanparken og vær' med til at tælle ned til Tour de France starter:

Læs mere: Den officielle Fanpark

Kræftens Bekæmpelse træder til 
Kræftens Bekæmpelse er med til verdens største cykelløb, Tour de France, der kører i Danmark fra den 1.-3. juli. Vi hylder alle de hjælperyttere, der hjælpe andre i mål – uanset om det er på cyklen eller i et kræftforløb. Dem, der træder til og skaber håb for alle berørt af kræft bl.a. pårørende, frivillige, forskere og rådgivere.

Med som ambassadør er cykelrytter Michael Mørkøv, som er kåret til verdens bedste hjælperytter i 2021. Han har selv oplevet kræftens konsekvenser helt tæt inde på livet.

Læs hele Michael Mørkøvs fortælling:

Michael Mørkøv cyklede sig gennem sorgen over sin fars død