Luk

Om at være frivillig

Kræftens Bekæmpelse er en af de største frivilligorganisationer i Danmark, og den frivillige indsats er omdrejningspunktet for en lang række af foreningens aktiviteter. Der er 47.000 frivillige med ét fælles mål, nemlig at færre får kræft, flere overlever kræft og flere får et bedre liv efter kræft.

Som frivillig i Kræftens Bekæmpelse gør du en forskel for kræftsagen, blandt andet ved at hjælpe kræftramte og pårørende, arbejde politisk, samle penge ind, bringe forebyggelsesbudskaber ud til danskerne og ikke mindst sikre et stærkt, lokalt fundament. Der er mange muligheder for at arbejde frivilligt, og det kan du læse mere om her på siden.