Her kan de læse mere om de praktiske forhold på repræsentantskabemødet.
Har du spørgsmål? Skriv til frivillig@cancer.dk.
Repræsentantskabsmødet afholdes på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.
Du vil møde andre frivillige fra hele landet. Ved bordene vil der også være medarbejdere fra Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse arbejder for røgfri miljøer og røgfri arbejdstid. Vi opfordrer derfor til, at du ikke ryger under repræsentantskabsmødet – heller ikke i pauserne.
Den store lobby ved hotellets indgang omdannes hvert år til én stor markedsplads, hvor man kan fremvise aktiviteter og kampagner, der involverer frivillige. I mødepapirerne kan du læse om de forskellige stande.
Du har også mulighed for at ansøge om en stand. Det er f.eks. relevant, hvis du vil fortælle om et projekt, som kan inspirere andre frivillige.
Du kan læse meget mere under menupunktet "Stand på markedspladsen".
Der er reserveret hotelværelser på Comwell samt andre centralt placerede hoteller i Kolding.
Værelserne tildeles efter først-til-mølle-princippet.
Hvis du vil dele værelse med en anden, vil der være plads til flere på Comwell. Det kan du anføre ved tilmelding.
Inden mødet får du tilsendt en mail med oplysninger om dit overnatningssted. Tjek-in til alle hoteller foregår på Comwell i løbet af lørdagen.
Vi opfordrer til, at du rejser billigst muligt til og fra Kolding eller til samkørsel, hvis muligt.
Lokalforeningen kan dække rejseomkostningerne, men hovedkontoret kan også dække omkostningerne.
Afregning foregår elektronisk. Du finder vejledning og link på frivillig.dk under "Dokumenter" - "Kørsel og udlæg".
Ønsker du at køre med Kræftens Bekæmpelses bus lørdag den 6. maj kl. 10.30 fra Kolding station til Comwell, skal du anføre det ved tilmelding.