Hvordan kom du i gang med at være frivillig?
- Jeg fik konstateret prostatakræft for ni år siden og så i den forbindelse et opslag om mandenetværket, hvor de søgte frivillige. Jeg meldte mig som mentor for kræftramte mænd og senere blev jeg også navigator, hvor jeg hjalp og støttede andre kræftramte, som ikke havde andre, der kunne hjælpe. Det var jeg i et par år, og i dag er jeg værtsfrivillig i kræftrådgivningen i Aalborg.

Hvorfor er du frivillig for Kræftens Bekæmpelse?
- Det startede nok som en tilfældighed, fordi jeg så opslaget for mandenetværket, og synes det var en rigtig god ide og blev hurtigt en del af det. Jeg har været en del af styregruppen i mandenetværket i knap et år. Vi mødes den anden og den fjerde onsdag i måneden i et par timer, og her er der plads til socialt samvær, hvor vi laver mad sammen og sommetider hører vi foredrag eller besøger virksomheder. I 2014 fandt man ud af, at kun 13 procent af dem, der kommer ind ad døren hos Kræftens Bekæmpelse, er mænd. Det var startskuddet til det initiativ, der oprindeligt hed ’Mand og mand imellem’, men vi kalder det nu bare for mandenetværket.

Hvad er den bedste oplevelse, du har haft som frivillig?
- Da jeg var navigator, blev jeg på et tidspunkt tildelt en patient, som fik særlig betydning for mig. Allerede efter vores første møde, blev vi gode venner. Det var meget givende. Jeg hjalp ham rigtig meget indtil han døde efter ti måneder. Da jeg sad i kirken til hans begravelse, kunne jeg godt mærke, at det skulle jeg ikke prøve mere. Den oplevelse betød, at jeg ikke kunne fortsætte med at være navigator. Som uhelbredelig syg kom det for tæt på mig selv. Det gjorde simpelthen så ondt, da han døde, så jeg ikke ville gå igennem det igen. Nu er jeg værtsfrivillig, og jeg elsker at tage imod folk, når de kommer ind ad døren og give dem en god oplevelse.

Hvad er det vigtigste, du har opnået ved dit frivillige arbejde?
- Det hjælper mig meget, at jeg kan hjælpe andre. Jeg har det rigtig godt med, at jeg kan give noget tilbage af det, jeg har fået fra Kræftens Bekæmpelse, hvor jeg er blevet rigtig godt modtaget.

Hvorfor er I frivillige i Kræftens Bekæmpelse?
- Både min mor og far har været ramt af kræft. Min far er desværre død af lungekræft, og min mor fik brystkræft i 2002, men blev helbredt og gik i 2012 med som fighter. Min mands far lever med kræft og hans mor er helbredt, så vi har begge to haft det meget tæt inde på livet. Idet vores familie har været ramt, har vores børn også været mærket. Det har helt sikkert også været det, der har motiveret dem. Vi kender bare mange i vores omgangskreds, der har haft kræft og heldigvis er kommet godt over det igen, men måske har nogle følger fra det. Derfor var det meget naturligt, at det var kræftsagen, vi involverede os i.

Hvordan kom I i gang med at være frivillige?
- Det var mig, der startede med at stå for Stafet For Livet i Bjerringbro som formand og var med til at etablere stafetten. Min mor havde været kræftramt på det tidspunkt, og derfor tænkte jeg, at det var oplagt at gøre noget. Jeg kunne bare ikke lige finde ud af, hvad jeg skulle gøre, for at gøre en indsats og noget, der virkelig kunne gøre en forskel for kræftramte. Da der var et informationsmøde i Viborg omkring Stafet For Livet, takkede jeg ja. Min betingelse var bare, at hvis jeg skulle være med til at starte en stafet op, så skulle det være i mit eget lokalområde, Bjerringbro.
Jeg var formand frem til 2019, hvor vores nuværende formand overtog. Jeg var ude i et lille års tid, hvor jeg var på sidelinjen og stod hende bi, men jeg kunne ikke helt holde mig væk alligevel, så jeg kom ind i styregruppen igen i 2020. Vi manglede på et tidspunkt frivillige på flere poster, så jeg spurgte min familie, om de også havde lyst til at være med. De har været med i stafetten som deltagere siden, vi startede op, så det var måske også meget naturligt, at de tog aktiv del i styregruppen. Det ville de gerne, så det blev til et helt familieprojekt.

Hvordan er jeres rollefordeling, når stafetten løber af stablen?
- På trods af at jeg stoppede som formand i 2019, var jeg aldrig rigtig ude, og i dag bistår jeg blandt andet den nuværende formand. Det er det, der er meget unikt for vores styregruppe. Vi hjælper hinanden på tværs og går ikke så højt op i, hvem der har hvilken kasket på, men vi hjælper der, hvor vi kan se, det brænder lidt på eller, hvis nogen har brug for sparring eller en hjælpende hånd. I dag er jeg holdansvarlig og sekretær i styregruppen. Min mand er ansvarlig for logistikken, og min søn, Nikolaj, er ansvarlig for sponsoraftaler. Min datter deltager og hjælper til på pladsen på det døgn, hvor stafetten afholdes, men holder sig lidt mere på sidelinjen end os andre. Da jeg var formand, hjalp min mand, Peter, mig en hel del med forskellige logistik ting, så han kendte allerede opgaven ret indgående. Både min mand, søn og datter har været med alle årerne – både som deltagere og som arrangører. Vi har på en eller anden måde aldrig været helt ude af det, fordi vi ikke helt kan lade være med at hjælpe til, selvom vi jo egentlig ikke har siddet i styregruppen hele tiden.

Hvad er det vigtigste, I har opnået med jeres frivillige arbejde?
- Det er helt klart, at vi formår at stable et fantastisk event på benene i Bjerringbro, som giver et helt fantastisk sammenhold for de deltagere, der kommer og ikke mindst for de Fightere, der vælger at tilbringe deres døgn sammen med os. Jeg synes, det er maga fedt at se lyset i Fighternes øjne, når de går deres fighterrunde. Stemning er helt fantastik, så vi kan ikke lade være med at blive ved og ved, fordi det netop giver en form for lykkerus efter sådan en weekend, hvor man sammen med de andre frivillige og styregruppen ser hele årets arbejde gå op i en i højere enhed. Ud over os tre i familien sidder der også tre andre, som gør et stort stykke arbejde. Jeg synes, at det er meget berigende.

Hvad giver det dig/jer at være frivillige?
- Det er helt klart lykkefølelsen ved at gøre en forskel, og nu har jeg været med siden 2012, så jeg kan også se, hvordan Kræftens Bekæmpelse rykker sig. Jeg kan se, at der er kommet nye behandlingsformer til i den tid, jeg har været med. Jeg kan se, at det arbejde, vi gør, det gør en forskel for kræftramte og ikke mindst pårørende, for det synes jeg nogle gange, man glemmer lidt. Men jeg kan se, at de pårørende har tid og rum til at snakke om ting, der er svære til stafetterne. Så græder man lidt, og så griner man lidt. Det er på en eller anden måde et døgn, hvor det er tilladt at vise sine følelser. Om man kender folk eller ej, så er folk bare åbne for det, og der er ikke nogen, der tager sig af, at man står og græder på en åben plads, for alle folk ved, hvad det drejer sig om – det er så livsbekræftende.

Hvad er den bedste oplevelse, I har haft som frivillige?
- Det har vi hvert år ved lysceremonien – helt klart. Vi prioriterer alle tre højt at gå eller cykle om natten, fordi det bare er så smukt at få lov til at kigge på de fine lysposer. Man kan virkelig gå og fordybe sig i det, folk har skrevet på lysposerne og se på deres tegninger. Det synes jeg er en særlig stund hvert år.

Hvorfor er du frivillig hos Kræftens Bekæmpelse?
- Da jeg gik på efterløn, havde jeg mistet begge mine forældre til kræft inden for de sidste to år. Derfor tænkte jeg, at hvis jeg skulle lave frivilligt arbejde, ville jeg gerne have, at det var inden for Kræftens Bekæmpelse. Så da jeg havde været på efterløn i otte dage, henvendte jeg mig til kræftrådgivningen i Roskilde og spurgte, om de kunne bruge sådan én som mig. Det mente de helt betemt, de kunne. Men da jeg skulle til at starte, fik min søn konstateret modermærkekræft. Det betød, at vi udskød min opstart i nogle måneder til hans situation var helt afklaret, så det ikke kom til at dreje sig om mig og min søn. Hans kræft blev heldigvis opdaget på et tidligt stadie, så det havde ikke spredt sig, og jeg startede derfor som frivllig efter det. Så jeg er blevet frivillig, fordi jeg har haft kræft tæt inde på livet.

Hvordan kom du i gang med at være frivillig?
- I slutningen af 2009 startede jeg som værtsfrivillig i rådgivningen i Roskilde. Jeg var en af de første værtsfrivillige, der var der. Der var en der stod for regnskabet, og så var der mig. Senere blev der bygget en ny kræftrådgivning i Roskilde, og der flyttede jeg med. Vi havde fuld bemanding hele dagen, så der blev vi temmelig mange frivillige. Jeg var i kræftrådgivningen i Roskilde i ni år og var i samarbejde rådgivningsleder og frivilligkoordinator med til at bygge den op og lægge fast, hvilke funktioner man har som værtsfrivillig. Allerede det første år, jeg var i gang, blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at være med til at starte et projekt op på sygehusene, hvor vi kommer ud med informationsmateriale på de afdelinger, der har kræftpatienter. Det sagde jeg ja til og var dermed med til at starte ordningen med synlighedsfrivillige. Vi synes dog synlighedsfrivillige er et lidt forkert ord for det, fordi ingen ved, hvad det betyder. Vi kalder det selv for ’Materiale- og synlighedsfrivillige’.

Hvordan har det været at være med til at opstarte synlighedsfrivillige?
- Vi startede projektet på Roskilde Sygehus og troede i begyndelsen, at det ville handle om fire-fem afdelinger, som vi skulle sørge for materiale til, men det gik som jungletrommer. Den ene afdeling efter den anden meldte ind, at de også var interesserede, og i Roskilde var vi på et tidspunkt oppe på 16-18 afdelinger. Vi er i dag otte synlighedsfrivillige, der dækker ca. 38 afdelinger og tre hospicer i hele Region Sjælland. Vi sørger for, at de har relevant materiale fra Kræftens Bekæmpelse, og vi aftaler med den enkelte kontaktsygeplejerske, hvad den pågældende afdeling har brug for. Materialet er specifikt rettet mod den pågældende afdeling og den kræftform, de behandler der. Derudover er der også pjecer omkring rådgivninger, kost osv. En gang om året afholdes i samarbejde med Regionskontoret en temadag for de synlighedsfrivillige, hvor gerne en af de kontaktsygeplejersker, vi samarbejder med, holder foredrag om arbejdet på den pågældendes afdeling.

Hvad er det vigtigste, du har opnået ved dit frivillige arbejde?
- Jeg er stolt af, at jeg har været med at oprette sygehusprojektet og været med til at udarbejde hele proceduren for, hvordan det skal foregå. I samarbejde med en områdekonsulent fra Region Sjælland har jeg lavet en drejebog med henblik på, hvordan kontakten til sygehusene skal foregå og lavet lister for, hvad afdelingerne skal have af materiale. Drejebogen har senere dannet grundlag for udarbejdelse af digitalt kursusmateriale til nye synlighedsfrivillige i de øvrige regioner. Når der er startet nye frivillige, har jeg været med til at introducere dem til arbejdet, præsenteret dem på afdelingerne for kontaktsygeplejerskerne og vist dem, hvordan det hele foregår.

Hvad er den bedste oplevelse, du har haft som frivillig?
- Generelt er det glæden ved at komme ud på afdelingerne, fordi vi oplever, at afdelingen og sygeplejerskerne er utrolige glade for den hjælp, de får fra os. Før i tiden skulle sygeplejerskerne selv bestille materialer hjem, men det har de ikke tiden til. De er så glade for, at de hele tiden er opdateret med de sidste nye oplysninger, og at der er altid materiale til dem, deres patienter og pårørende, fordi vi kommer en gang om måneden og fylder hylderne op. De er taknemmelige for det, vi gør for dem, og det er en stor glæde. Det er også en glæde for mig selv at komme derud og blive så velmodtaget og føle, at mit arbejde gør nytte.

Hvad giver det dig at være frivillig?
- Det giver mig en masse viden. Jeg lærer noget om, hvor besværligt et liv man har med kræft. Jeg lærer om hjælpemidler til kræftramte og om forskningen. Man skal også være forberedt på mange forskellige spørgsmål som lokalforeningsformand. Folk ringer til mig og siger: Jeg har et barnebarn, der er kræftramt, hvad kan jeg gøre? Så finder jeg ud af, hvor der er sorggrupper. Man kan ikke bare læne sig tilbage, man må opsøge ny viden hele tiden. Det holder min hjerne skarp.

Hvad er det vigtigste, du har opnået med dit frivillige arbejde?
- Jeg har udarbejdet en solpolitik for golfklubben i Birkerød. Golfspillere tænker ikke på, de bliver brændt af solen. Der skal være mulighed for skygge ved banerne. Så der er nu bygget et skur på greenen. Jeg undersøgte også, hvem der kunne fremstille et liters dispensere med solcreme, og fik golfklubben til at købe dem. Nu står de i omklædningsrummene og på greenen. Jeg er glad for på den måde, at være med til at forhindre hudkræft.

Hvad er det, der gør netop dit frivillige arbejde så vigtigt?
- Vi er 47.000 frivillige i KB. Jeg er en lille dråbe i det store hav, men jeg er glad for det, jeg laver. Os frivillige hjælper jo og gør en stor forskel, f.eks. i solkampagnen og tobakskampagnen. Vi kunne godt bruge mange flere frivillige. Budskaberne skal ud til flere mennesker.

Har du en sjov/pudsig/anderledes oplevelse fra din tid som frivillig, som du vil dele med os?
- Udover at være frivillig i Kræftens Bekæmpelse, så er jeg også besøgsven for en ældre dame på 105 år igennem Røde Kors. Hun ville ikke fortælle mig sin alder, men jeg tog min pc med en dag for at forklare hende, hvordan man bruger Skype, så hun kunne tale med sin svigersøn i Spanien. Jeg tænkte så, at hun også kunne få NemID, og så skulle hun jo fortælle banken sit cpr-nummer. Så hun gik ind på toilettet og fortalte sit cpr-nr, så jeg ikke skulle høre det. Noget tid senere indbød hun mig og min kone til sin fødselsdag. Til fødselsdagen så min kone så et kort på bordet fra Hendes Majestæt Dronningen, og der kunne vi jo så regne ud, at det var en 100-års fødselsdag.

VIDEO Mød Das - en frivillig, der ikke kan sidde stille

Læs mere om lokalforeninger, hvoedbestyrelse og det frivillige politiske arbejde i Kræftens Bekæmpelse her: Frivillig i lokalforening

Maj 2022

Hvorfor er I frivillige for Kræftens Bekæmpelse?
Julie:  - Jeg elsker genbrug og går meget op i bæredygtighed, så da jeg for snart to år siden opdagede, at Kræftens Bekæmpelse havde åbnet en stor genbrugsbutik i byen, blev jeg mega glad og tænkte: ’her vil jeg gerne være frivillig’. Jeg savnede noget meningsfyldt at tage mig til. Jeg fik min mormor med på idéen, og det har ingen af os fortrudt. Man bliver jo i godt humør af at være frivillig.

Anne: - Julie og jeg har et utroligt tæt og stærkt bånd til hinanden, og vi elsker at lave ting sammen. Og så er vi nogle rigtige genbrugselskere, så da Julie spurgte, om jeg ville med hen i Kræftens Bekæmpelse Genbrug og søge job som frivillig, var jeg nem at lokke”.

Hvad giver det jer at være frivillige?
Julie: - Det er vildt hyggeligt. Jeg får mødt så mange søde mennesker. Både kunderne og de andre frivillige. Og min mormor selvfølgelig. Og så lærer jeg hvordan det er at stå i butik. Jeg er tilknyttet bogafdelingen og min opgave er at sortere bøger og sætte dem på plads, men jeg får også lov til alt muligt kreativt. For eksempel at udsmykke butiksvinduer når der er bogudsalg. Og så gør det mig bare glad, at folk har fået øjnene op for genbrug.

Anne: - Jamen det giver mig en stor glæde og tilfredsstillelse at tilbringe tid med søde kollegaer, som også kan lide at gøre en forskel for en god sag. Derudover nyder jeg at få med dem, som støtter kræftsagen. Når de køber noget i butikkerne får de noget med hjem. Dét synes jeg er en god måde at samle ind til kræftsagen på. At de får noget til gengæld for deres bidrag.

Hvad er den bedste oplevelse, I har haft som frivillige?
Julie: - Når jeg ser en kunde gå ud af butikken med favnen fuld af bøger, så kan jeg ikke lade være med at tænke: ’yes, så kommer der penge i kassen!’. Det er tilfredsstillende, at jeg er med til at gøre noget godt for både planeten og for kræftsagen.

Anne: - Sidste år kom der en ca. 40-årig dame ind i butikken, som havde besluttet sig for udelukkende at købe genbrugstøj i et helt år. Hun kigger jævnligt forbi, og jeg synes det er herligt, at der er folk, som er så miljøbevidste og at det så samtidig kommer Kræftens Bekæmpelse til gode.

Hvorfor synes I, det giver mening at være frivillig netop for kræftsagen?
Julie: -Jeg er vokset op uden min far. Han døde af kræft da jeg var fire måneder gammel. Og da jeg var syv år døde min morfar-  også af kræft. Jeg drømmer om, at børn ikke skal miste en forælder til kræft. Men det kræver jo penge til forskning. Jeg har ikke selv råd til at støtte, til gengæld er jeg ung og frisk og kan bidrage med min arbejdskraft her i butikken.

Anne: - Kræft er en helt forfærdelig sygdom og der er brug for alle de midler, man kan skrabe sammen. Ligesom Julie har jeg haft kræft tæt inde på livet. Da Julies far døde af kræft stod min datter alene med sorgen samtidig med at hun havde ansvaret for en lille ny. Senere døde min egen mand af kræft – Julies morfar. Når man selv har været pårørende til en kræftsyg, så er man ikke i tvivl om, at de pårørende har behov for noget støtte.

Læs mere om at være frivillig i genbrugsbutikkerne: Kræftens Bekæmpelses Genbrug 

Maj 2022

Hvorfor er du frivillig i Kræftens Bekæmpelse?
- Jeg stoppede mit arbejdsliv tidligt og vidste dengang, at jeg gerne ville arbejde frivilligt. At det netop blev hos Kræftens Bekæmpelse skyldtes, at jeg i 2009 mistede min yngste søn til tarmkræft. Jeppe blev kun 24 år og døde efter et sygdomsforløb på 10 måneder. Det var meget voldsomt for os alle i familien. At begrave sit barn er ikke bare helt forkert, det er enhver forældres værste mareridt – at man ikke er i stand til at tage vare på det barn, man har sat i verden. Da Jeppe døde, tænkte jeg: Aldrig mere kræft. Men efter noget tid gik det op for mig, at intet kunne give bedre mening for mig. Jeg startede som værtsfrivillig i 2011, og har de seneste seks år også været leder af en sorggruppe sammen med en anden frivillig.

Hvad giver det dig at være frivillig?
- For mig er noget af det bedste ved jobbet, at jeg kan gøre en forskel for et menneske i krise bare ved at være den, jeg er. Det er så meningsfuldt et arbejde, som giver mig meget igen. For mig handler det også om at ære Jeppes minde.
Der er ikke nogen mening med, at Jeppe døde. Men jeg kan måske finde en mening i det ved at gøre en forskel for andre. Og så er der nok også noget selvterapi i det. I gruppen af frivillige møder jeg andre, jeg kan spejle mig i. De har ikke nødvendigvis mistet et barn, men de har også haft kræft inde på livet på den ene eller anden måde og har oplevet at være ude i tovene. Derfor møder man en empati her, som man ikke nødvendigvis bliver ved med at mærke i sit eget netværk, efterhånden som tiden går, fordi de ikke har den samme erfaring. Ikke mindst på den lange bane er det vigtigt at have nogen at dele sorgen med.

Hvad er den bedste oplevelse, du har haft som frivillig?
- Det er svært at nævne en bestemt oplevelse. Jeg synes, det bedste er alle de positive tilbagemeldinger, man får – både fra medarbejderne i huset og fra patienter og pårørende. Der er en stor anerkendelse af, at vores rolle som værtsfrivillig er vigtig. Vi får også ofte tilbagemeldinger fra de pårørende, der har deltaget i en sorggruppe. For nylig skrev en mand til os efter forløbet og sagde tak for vores måde at være på som sorggruppeledere. Han skrev: ’Tak for jeres lange pauser. Tak for jeres eftertænksomhed og jeres umiddelbarhed.’ Den mail blev vi rigtig glade for. For den fortæller, hvad det er vi kan som frivillige sorggruppeledere. Vi tør være i det svære rum, vi tør være tavse og give plads til tårer og svære følelser.

Hvad er det, der gør netop dit frivillige arbejde så vigtigt?- Som værtsfrivillig er ens vigtigste opgave at tage imod de brugere, der kommer i kræftrådgivningen. Vi kommer folk i møde og siger velkommen. Det kan lyde som en lille ting, men det er ofte mennesker i dyb krise, der kommer ind ad døren. Vi skal derfor kunne bevare roen og have en god fornemmelse for, hvad netop dette menneske har behov for. Opgaven er at få personen til at slappe af og finde ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe. Har personen brug for at tale med en rådgiver eller måske blot sidde lidt med en kop kaffe? Det skal vi som værtsfrivillige spore os ind på med respekt for, hvordan netop denne person er. Mange siger, at det er et dejligt hus at komme ind i, og det har jo noget at gøre med ånden i huset – og også med den rolle, vi udfylder som værtsfrivillige. Mange har været nervøse for at gå ind. Vi kan nogle gange se folk gå frem og tilbage uden for døren, før de får samlet mod til sig. Det er svært at bede om hjælp. Det ved jeg også fra mit eget forløb. Man har ikke overskuddet. Derfor er vores funktion som værtsfrivillig meget vigtig. Vi hjælper folk til at falde til ro, sænke skuldrene og tænke: ’Jeg gjorde det.’  

Hvordan er det at have et frivilligt arbejde, hvor kræft og sorg fylder meget, når du også selv har oplevet en stor sorg?
- Det var svært for mig i starten. Jeg fik næsten åndenød de første gange, jeg kørte hen mod kræftrådgivningen. Men samtidig gav det bare rigtig god mening også dengang. Så jeg forsatte, selv om det var svært. Det der påvirker mig mest i dag er, når jeg skal fortælle Jeppes historie. Men det skal man jo ikke som værtsfrivillig eller sorggruppeleder. Der har du en rolle og skal ikke fylde med din personlige historie. I de roller bruger jeg mig selv på en anden måde. Jeg bruger den erfaring, jeg har gjort. Jeg er ikke bange for sorgen. Det kan være godt og befriende at give sig selv lov til at gå ind i sorgens rum.   

Læs mere om kræftrådgivningerne og find den nærmeste rådgivning: Kræftrådgivninger

Maj 2022

Hvorfor er du frivillig for Kræftens Bekæmpelse?
- For en del år siden fik mine venner en lille efternøler, som fik kræft og blev indlagt. Jeg kunne se på de store børn, at de savnede deres mor og far, der var meget på hospitalet hos den lille. Så jeg arrangerede en fest, hvor vi samlede penge ind til de familier, der havde børn indlagt, så hospitalet kunne lave noget for dem. De næste to år gjorde jeg det igen, og vi fik flere og flere penge ind. Jeg har jo det dér gen, at når først jeg starter, så giver jeg den fuld skrald. For nogle år siden blev jeg så også en del af Stafet For Livet. Jeg fik den idé, at jeg ville lave mad til 1200 mennesker i et døgn for 130 kroner pr næse. Al maden blev doneret udefra, og så stod vi ellers 24 mand og lavede mad i et døgn. Vi kaldte det ’madstafetten’, og jeg tror, vi samlede godt 150.000 kroner ind på det.

Hvad giver det dig at være frivillig?
- Al den respons, man får, når man laver noget for andre, betyder meget. Det er dejligt, at folk er så positive, for du får lige et lille skub, og det giver lysten til at fortsætte. Det er som at hælde benzin på en bil. På det sidste har jeg også oplevet, at folk kontakter mig for at få mig som mentor i deres eget frivillige arbejde, fordi de godt ved, at de har brug for en anden til at give dem et skub. Det synes jeg virkelig er fantastisk, at vi kan støtte hinanden på den måde.

Hvad er den bedste oplevelse, du har haft som frivillig?
- Det må være, da jeg skrev til racerkøreren Tom Kristensen og fik ja til, at han ville male et billede til vores plakat for Stafet For Livet. Han er jo en verdensberømt! Da kunstneren Michael Kvium også sagde ja til at være Tom K’s mentor, da han malede billedet – dér råbte jeg bare: Yes! At sådan noget kan lade sig gøre, det er noget af det, der driver værket for mig. Jeg bliver bare så glad indeni, når noget lykkedes. Så er det næsten som at stå på Orange Scene. Men samtidig ved jeg godt, at det ikke kun er min fortjeneste. Det er altid den, der får de største ideer, der bliver hædret mest, men hvis jeg ikke havde haft mit bagland i Stafet For Livet, så havde det jo aldrig kunnet lade sig gøre.

Hvorfor synes du, det giver mening at være frivillig netop for kræftsagen?
- Det kan jo være mig, der står med hatten i hånden i morgen, og så håber jeg, at der er en, der hjælper mig. Men det er jo også meningsfuldt. Alle kender jo nogen, der er berørt at kræft. Jeg har selv to kammerater, der har mistet deres koner. Og så synes jeg bare, at Kræftens Bekæmpelse er rigtig gode til at formidle deres budskab, så for mig giver det bare rigtig god mening at støtte kræftsagen.

Hvad er det, der gør netop dit frivillige arbejde så vigtigt?
- Det har jeg aldrig tænkt over, men jeg vil sige, at hvis vi ikke havde et korps af frivillige inden for så mange områder, så ville der være rigtig mange ting i vores samfund, der ikke blev gjort. Desuden er det jo også et rigtig godt fællesskab, vi har som frivillige.

VIDEO Mød Michael - en frivillig, der altid har ja-hatten på

Læs mere om Stafet For Livet her: Stafet For Livet

Maj 2022

Hvorfor er du frivillig for Kræftens Bekæmpelse?
- Som 2-årig fik jeg kræft, noget der hedder neuroblastom. Jeg modtog strålebehandling, kemobehandling, operation og knoglemarvstransplantation med store senfølger som følge: jeg kan ikke få børn, min vækst er blevet hæmmet, mine tænder er ødelagte og jeg har grå stær, for blot at nævne nogle få af mine senfølger. Da min ven for nogle år siden blev syg af kræft, vækkede det et ønske i mig om at give min viden om kræft og senfølger videre til andre. Jeg fandt ud af, at der ikke rigtig var gruppetilbud for sådan nogle som mig, en voksen børnekræftoverlever med senfølger, derfor besluttede jeg at oprette en gruppe.

Hvad giver det dig at være frivillig?
- Jeg kan mærke, at jeg gør en forskel for nogen – følelsen af, at jeg har hjulpet bare én på vej, den er stor. At jeg har nogle ligesindede, som jeg kan dele med og har en fælles forståelse med, det er også vigtig for mig. For vi har alle samme historie med i bagagen, når jeg møder andre frivillige.

-Fortællerkorpset er helt fantastisk – jeg har altid været en kylling i forhold til at stille mig op og fortælle for folk. Jeg er røvnervøs hver gang. Men jeg kan se, at jeg rører mange mennesker, når jeg fortæller min historie. Det betyder meget for mig. Det er en sejr for mig, hver gang. Og det er fedt, at jeg kan være med til at aftabuisere kræft. Jeg kan mærke, at jeg hjælper andre med at få åbnet op og tale om noget, de normalt ikke taler om – folk lærer, at det er OK at spørge og snakke om kræft.

Hvad er det, der gør netop dit frivillige arbejde så vigtigt?- Hvis ikke jeg havde oprettet gruppen for børnekræftoverlevere, så havde den ikke været der. Så ville der mangle et sted for folk at gå hen og finde ligesindede. Jeg har et samarbejde med senfølge afdelingen på hospitalet i Skejby, så på den måde har mit initiativ smittet af dér. Indtil videre er der desværre ikke andre steder i landet, der også har en gruppe for børnekræftoverlevere. Det er rigtig svært at finde andre, som kan gå forrest, fordi vi er en virkelig skrøbelig gruppe med meget voldsomme senfølger og derfor mangler der overskud til at få startet en gruppe. Men det er min drøm, at der vil komme flere lignende grupper rundt om i landet.

Hvad er det vigtigste du har opnået ved dit frivillige arbejde?
- Der dukkede en kvinde op i gruppen for børnekræftoverlevere. Vi knyttede enormt tætte bånd, da vores historier mindede rigtig meget om hinanden. Hun blev min sjæleven. Vi kunne spejle os i hinanden. Der er ikke mange, der har de skader, som vi har. Og slet ikke nogen på min alder eller ældre, fordi børn med kræft bare ikke overlevede lige så meget i 80’erne og 70’erne, som de gør i dag. Desværre er hun død i dag – hun fik kræft igen. Så det er stadig svært, at hun ikke er der mere.

Hvad er den bedste oplevelse, du har haft som frivillig?
- Det er Ung Kræfts landsmøder – desværre var sidste år aflyst grundet corona. Men normalt kommer vi helt tæt på hinanden og får så mange fede oplevelser sammen og nye venskaber. Selvom jeg har mange gode venner, som jeg er tæt på, er der ikke nogen, der forstår, hvad det vil sige at være igennem kræft, sådan som de andre i Ung Kræft gør det. Hvis jeg er træt eller har ondt i kroppen behøver jeg ikke forklare eller undskylde – det er bare nå ja, sådan har du det i dag. Der er er en dyb forståelse for hinanden, det er skønt at mærke.

Har du en sjov/pudsig/anderledes oplevelse fra din tid som frivillig?
- Gode oplevelser dem er der jo heldigvis mange af! Vi havde sådan et fantastisk sommerafslutningsarrangement sidste sommer i Ung Kræft. Vi var ude at sejle på de der ’Go Boats’, som man kan leje for at sejle i Nyhavns kanaler. En af pigerne havde taget en guitar med på båden og vi endte med at skråle Kim Larsen sange, så højt, som vi kunne. Folk har sikkert troet vi var super fulde, det var vi overhovedet ikke, det var en skide sjov oplevelse og vi var bare i kæmpe godt humør.

Læs mere om Fortællerkorpset og Ung Kræft her: Fortællerkorpset

Maj 2022

Har I som lokalforening et projekt eller en aktivitet, I gerne vil fortsætte med eller sætte i gang? 

Så er der mulighed for at søge ’Kræftens Bekæmpelses pulje til lokale aktiviteter’. Det kræves ikke længere, at I skal have lokal medfinansiering fra f.eks. andre foreninger eller offentlige institutioner for at søge penge til et projekt eller en aktivitet.

I kan også søge puljen til allerede eksisterende projekter eller aktiviteter, som I gerne vil fortsætte med.

Aktiviteten eller projektet skal have et udviklingssigte og have enten med oplysning, forebyggelse og/eller patientstøtte at gøre. Det er desuden en betingelse, at det fremmer kræftsagen lokalt og styrker den lokale frivillige indsats. Og så skal det være i overensstemmelse med Kræftens Bekæmpelses overordnede mål og strategi.

Det ansøgte beløb kan normalt ikke være over 30.000 kroner.

Basismidler til økonomisk trængte
Økonomisk trængte lokalforeninger kan desuden søge om basismidler til drift at jeres forening. Grænsen for, hvor meget I kan søge om, er på 15.000 kroner pr. år. 

Ordningen er især tiltænkt nystartede lokalforeninger og lokalforeninger med en lav kassebeholdning. Basismidlerne kan anvendes til driftsudgifter i forbindelse med lokalforeningsbestyrelsens arbejde eller opgaver, der knytter sig til de politiske indsatser vedtaget af repræsentantskabet.

Sådan søger I om penge
Gå ind under den gruppe, der hører til jeres lokalforening på frivillig.dk (husk, at I skal være logget ind). Under 'Praktisk information' finder I 'Økonomi og lokalforeningsregnskab'. Herunder finder I dokumentet ’Lokalforeningers økonomi – retningslinjer og ansøgningsskemaer’.

Dette dokument rummer både de generelle retningslinjer for lokalforeningernes økonomi og ansøgningsskemaer til Pulje for lokale aktiviteter samt til basismidler. Dokumentet skitserer også øvrige muligheder for at få finansiering til drift og aktiviteter i form af f.eks. lokal fundraising, eller midler fra kommunen.

I bør orientere jer i hele dokumentet, hvis I ønsker at søge om penge. Her finder I også flere detaljer om, hvilke andre krav, der følger med – bl.a. omkring regnskab – og hvad pengene ikke må bruges til.

Det kan desuden være en god idé at spørge jeres lokale områdekonsulent om vejledning undervejs, hvis I gerne vil søge penge fra puljen.

Der kan ansøges løbende hele året, og I kan forvente svar omkring en måned efter, I har ansøgt.

Opdateret januar 2024

Kunne du tænke dig at få mere viden om det gode samarbejde med andre frivillige? Eller har du f.eks. brug for flere redskaber, når du arbejder med rekruttering af nye frivillige? Så kan du tage et kig på vores kursusside, hvor dette blot er to ud af flere forskellige kurser, der løbende bliver udbudt.

Møder du patienter, pårørende og efterlevende i din frivilligaktivitet, kan du melde dig til enten et grundkursus eller et udvidet kursus i patientstøtte. Her får du viden om sorg, krise og mestring, og du får værktøjer til aktiv lytning og støttende kommunikation.

Der bliver også løbende udbudt kurser til dig, der er frivillig i en lokalforening, Stafet For Livet, en genbrugsbutik eller ved Landsindsamlingen. Er du frivilligleder, kan du også udvikle dig selv som leder og udbygge dit netværk med andre frivilligledere.

Mange kurser afholdes fysisk rundt om i landet, men der er også kurser, hvor du kan deltage digitalt.

Hold løbende øje med www.frivillig.dk/kurser, hvor der vil komme nye kurser, du kan tilmelde dig.

Opdateret februar 2024                                                          

Håndbogen er et redskab til alle frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Både dig, der er aktiv i en lokalforening, et regionsudvalg eller i Hovedbestyrelsen, engageret i Stafet For Livet, tilknyttet en kampagneindsats eller frivillig i en kræftrådgivning eller genbrugsbutik.

Sådan bruger du håndbogen
Bladrer du igennem håndbogen kan du finde inspiration til, hvordan du kan bruge lokalpressen, sociale medier, grafik, tryksager, nyhedsbreve og hjemmeside til at skabe opmærksomhed om en politisk mærkesag, et lokalt event eller et tilbud, I har stablet på benene, som kræftpatienter og pårørende kan have glæde af at kende til.

Bogen er fuld af eksempler, du kan lade dig inspirere af og tjeklister, du kan skele til, når du f.eks. skal skrive et opslag på Facebook, et læserbrev til den lokale avis eller en tekst til hjemmesiden.

Du kan også finde gode råd til, hvordan du kan gribe det an, hvis du vil forsøge at få en historie i lokalpressen, eller hvordan du kan lave dine egne tryksager og grafikker, som du kan bruge i din lokale kommunikation.

Håndbogen kan læses igennem fra ende til anden, eller du kan bruge den som et opslagsværk, når du har brug for et tip til at komme ud over rampen med et lokalt budskab.

Find en digital version af håndbogen her på frivillig.dk: Kommunikation og SoMe - Frivillig.dk 

Du kan også tilmelde dig et gratis kommunikationskursus for frivillige, der foregår online: Sådan sætter du en kræftpolitisk dagsorden i lokalmedierne

Januar 2023

Bliver I sommetider i tvivl om, hvordan og hvor meget jeres lokalforening skal dokumentere til banken – og hvorfor? Grundet hvidvaskningsloven stiller flere banker store dokumentationskrav til foreninger, og det kan være indviklet for bestyrelsen i en lille forening at vide, om det er rimeligt eller ej. Men der er heldigvis hjælp af hente.

Ny vejledning skal mindske kontrol
Bankerne skal lave en risikovurdering af jeres forening for at kunne have jer som kunde. Imidlertid giver en ny vejledning fra Finanstilsynet fra den 4. oktober 2022 bankerne mulighed for at minimere kontrol- og dokumentationskravet til jer, hvis det vurderes, at I er en forening med begrænset risiko, når det kommer til hvidvask og terrorfinansiering.

Helt konkret skelnes der i vejledningen mellem foreninger med begrænset risiko og foreninger med høj risiko. Hvorvidt jeres forening er det ene eller det andet har betydning for, hvor meget I skal dokumentere til banken.

Dansk Ungdoms Fællesråd – DUF – har udarbejdet en guide til, hvordan en forening kan gribe dialogen med banken an, så I slipper for unødvendige dokumentationskrav. Guiden er citeret nedenfor efter aftale med DUF. Du kan læse den oprindelige guide her.  

Slip for unødige dokumentationskrav

#Gennemgå vejledningen fra Finanstilsynets liste over karakteristika for en forening med begrænset risiko (tabel 1 og 2). Find ud af, hvilke af disse karakteristika, der passer på jeres forening.

#Gennemgå vejledningens liste over karakteristika for en forening med øget risiko (tabel 3). Find ud af, om der er nogen af dem, der passer på jeres forening.

#Hvis jeres forening har et eller flere karakteristika for begrænset risiko og ingen for øget risiko, så kontakt jeres bankrådgiver skriftligt eller bed om et møde. Forklar, at I ifølge vejledningen udgør en begrænset risiko og bed banken om fremover at nøjes med at kræve de oplysninger og den dokumentation, der hører til denne type foreninger.

Det kan I nøjes med at dokumentere - ved begrænset risiko
Hvis din forening kan siges at have begrænset risiko ift. hvidvask og terrorfinansiering, bør banken forlange færre oplysninger, og I kan derfor nøjes med at dokumentere følgende:

#Foreningens navn og eventuelle CVR-nr. eller lignende.

#Foreningens vedtægter og evt. stiftelsesdokument, og hvis foreningen er CVR-registreret, ekstrakt af foreningens oplysninger fra CVR-registeret.

#Identitetsoplysninger i form af navn og CPR-nummer på de reelle ejere af foreningen.

#Sammenholde identitetsoplysningerne for de tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer med oplysninger i CVR-registreret eller CPR-registreret og eventuelt indhente kopi af pas eller kørekort.

#Oplysninger om formål og tilsigtet beskaffenhed med forretningsforbindelsen.

Yderligere spørgsmål
Hvis I har spørgsmål til dialogen med banken, er I altid velkomne til at kontakte frivillig@cancer.dk.

Find printvenlig udgave af artiklen her.

Januar 2023