Hvorfor er du frivillig for Kræftens Bekæmpelse?
- Som 2-årig fik jeg kræft, noget der hedder neuroblastom. Jeg modtog strålebehandling, kemobehandling, operation og knoglemarvstransplantation med store senfølger som følge: jeg kan ikke få børn, min vækst er blevet hæmmet, mine tænder er ødelagte og jeg har grå stær, for blot at nævne nogle få af mine senfølger. Da min ven for nogle år siden blev syg af kræft, vækkede det et ønske i mig om at give min viden om kræft og senfølger videre til andre. Jeg fandt ud af, at der ikke rigtig var gruppetilbud for sådan nogle som mig, en voksen børnekræftoverlever med senfølger, derfor besluttede jeg at oprette en gruppe.

Hvad giver det dig at være frivillig?
- Jeg kan mærke, at jeg gør en forskel for nogen – følelsen af, at jeg har hjulpet bare én på vej, den er stor. At jeg har nogle ligesindede, som jeg kan dele med og har en fælles forståelse med, det er også vigtig for mig. For vi har alle samme historie med i bagagen, når jeg møder andre frivillige.

-Fortællerkorpset er helt fantastisk – jeg har altid været en kylling i forhold til at stille mig op og fortælle for folk. Jeg er røvnervøs hver gang. Men jeg kan se, at jeg rører mange mennesker, når jeg fortæller min historie. Det betyder meget for mig. Det er en sejr for mig, hver gang. Og det er fedt, at jeg kan være med til at aftabuisere kræft. Jeg kan mærke, at jeg hjælper andre med at få åbnet op og tale om noget, de normalt ikke taler om – folk lærer, at det er OK at spørge og snakke om kræft.

Hvad er det, der gør netop dit frivillige arbejde så vigtigt?- Hvis ikke jeg havde oprettet gruppen for børnekræftoverlevere, så havde den ikke været der. Så ville der mangle et sted for folk at gå hen og finde ligesindede. Jeg har et samarbejde med senfølge afdelingen på hospitalet i Skejby, så på den måde har mit initiativ smittet af dér. Indtil videre er der desværre ikke andre steder i landet, der også har en gruppe for børnekræftoverlevere. Det er rigtig svært at finde andre, som kan gå forrest, fordi vi er en virkelig skrøbelig gruppe med meget voldsomme senfølger og derfor mangler der overskud til at få startet en gruppe. Men det er min drøm, at der vil komme flere lignende grupper rundt om i landet.

Hvad er det vigtigste du har opnået ved dit frivillige arbejde?
- Der dukkede en kvinde op i gruppen for børnekræftoverlevere. Vi knyttede enormt tætte bånd, da vores historier mindede rigtig meget om hinanden. Hun blev min sjæleven. Vi kunne spejle os i hinanden. Der er ikke mange, der har de skader, som vi har. Og slet ikke nogen på min alder eller ældre, fordi børn med kræft bare ikke overlevede lige så meget i 80’erne og 70’erne, som de gør i dag. Desværre er hun død i dag – hun fik kræft igen. Så det er stadig svært, at hun ikke er der mere.

Hvad er den bedste oplevelse, du har haft som frivillig?
- Det er Ung Kræfts landsmøder – desværre var sidste år aflyst grundet corona. Men normalt kommer vi helt tæt på hinanden og får så mange fede oplevelser sammen og nye venskaber. Selvom jeg har mange gode venner, som jeg er tæt på, er der ikke nogen, der forstår, hvad det vil sige at være igennem kræft, sådan som de andre i Ung Kræft gør det. Hvis jeg er træt eller har ondt i kroppen behøver jeg ikke forklare eller undskylde – det er bare nå ja, sådan har du det i dag. Der er er en dyb forståelse for hinanden, det er skønt at mærke.

Har du en sjov/pudsig/anderledes oplevelse fra din tid som frivillig?
- Gode oplevelser dem er der jo heldigvis mange af! Vi havde sådan et fantastisk sommerafslutningsarrangement sidste sommer i Ung Kræft. Vi var ude at sejle på de der ’Go Boats’, som man kan leje for at sejle i Nyhavns kanaler. En af pigerne havde taget en guitar med på båden og vi endte med at skråle Kim Larsen sange, så højt, som vi kunne. Folk har sikkert troet vi var super fulde, det var vi overhovedet ikke, det var en skide sjov oplevelse og vi var bare i kæmpe godt humør.

Læs mere om Fortællerkorpset og Ung Kræft her: Fortællerkorpset

Hvad giver det dig at være frivillig?
- Det giver mig en masse viden. Jeg lærer noget om, hvor besværligt et liv man har med kræft. Jeg lærer om hjælpemidler til kræftramte og om forskningen. Man skal også være forberedt på mange forskellige spørgsmål som lokalforeningsformand. Folk ringer til mig og siger: Jeg har et barnebarn, der er kræftramt, hvad kan jeg gøre? Så finder jeg ud af, hvor der er sorggrupper. Man kan ikke bare læne sig tilbage, man må opsøge ny viden hele tiden. Det holder min hjerne skarp.

Hvad er det vigtigste, du har opnået med dit frivillige arbejde?
- Jeg har udarbejdet en solpolitik for golfklubben i Birkerød. Golfspillere tænker ikke på, de bliver brændt af solen. Der skal være mulighed for skygge ved banerne. Så der er nu bygget et skur på greenen. Jeg undersøgte også, hvem der kunne fremstille et liters dispensere med solcreme, og fik golfklubben til at købe dem. Nu står de i omklædningsrummene og på greenen. Jeg er glad for på den måde, at være med til at forhindre hudkræft.

Hvad er det, der gør netop dit frivillige arbejde så vigtigt?
- Vi er 47.000 frivillige i KB. Jeg er en lille dråbe i det store hav, men jeg er glad for det, jeg laver. Os frivillige hjælper jo og gør en stor forskel, f.eks. i solkampagnen og tobakskampagnen. Vi kunne godt bruge mange flere frivillige. Budskaberne skal ud til flere mennesker.

Har du en sjov/pudsig/anderledes oplevelse fra din tid som frivillig, som du vil dele med os?
- Udover at være frivillig i Kræftens Bekæmpelse, så er jeg også besøgsven for en ældre dame på 105 år igennem Røde Kors. Hun ville ikke fortælle mig sin alder, men jeg tog min pc med en dag for at forklare hende, hvordan man bruger Skype, så hun kunne tale med sin svigersøn i Spanien. Jeg tænkte så, at hun også kunne få NemID, og så skulle hun jo fortælle banken sit cpr-nummer. Så hun gik ind på toilettet og fortalte sit cpr-nr, så jeg ikke skulle høre det. Noget tid senere indbød hun mig og min kone til sin fødselsdag. Til fødselsdagen så min kone så et kort på bordet fra Hendes Majestæt Dronningen, og der kunne vi jo så regne ud, at det var en 100-års fødselsdag.

VIDEO Mød Das - en frivillig, der ikke kan sidde stille

Læs mere om lokalforeninger, hvoedbestyrelse og det frivillige politiske arbejde i Kræftens Bekæmpelse her: Frivillig i lokalforening

Hvorfor er du frivillig for Kræftens Bekæmpelse?
- Jeg mødte solkampagnen på Roskilde Festival, og tænkte at det kunne være sjovt at være en del af det. Jeg læser folkesundhedsvidenskab, og så er det jo også godt at kende til Kræftens Bekæmpelse. Jeg synes, solkampagnen er interessant, fordi den også henvender sig til unge, og så er det jo et budskab, der er nemt at formidle. Der er ingen, der bliver sure over at få tilbudt solcreme. Det er faktisk så hyggeligt, at jeg har overtalt flere af mine veninder til at være med. 

Hvad giver det dig at være frivillig?
- At være solfrivillig er bare sjovt. Man er udenfor, men kun i godt vejr, når solen står højest. Så er vi for eksempel på stranden eller sidder vi i Zoologisk Have og laver armbånd med UV-perler, mens vi snakker med børnefamilierne. Der er meget frie tøjler til at arrangere kampagnen, som man vil, så hvis der er en festival, man gerne vil på, så gør man det. Derfor er det også perfekt for unge og studerende, der kan tage ud med solkampagnen to-tre timer en håndfuld gange over sommeren. Desuden giver det jo noget erfaring med at formidle, hvilket er efterspurgt i mange studiejobs. Min personlige rolle i solkampagnen er koordination og medlemsrekruttering, hvilket jo er kvaliteter, man gerne vil have på CV’et.

Hvad er den bedste oplevelse, du har haft som frivillig?
- Den sjoveste oplevelse, var da vi var ude til et BMX-løb i Bellahøj. De havde selv kontaktet os og spurgt, om vi ville komme, fordi det gør så ondt at falde på cyklen, når man har fået for meget sol. Vi cyklede med i løbet på vores egne cykler, der var dekoreret med balloner, og det var megafedt. Det er den slags oplevelser man kan få som solfrivillig. Vi har været til Pride, hvor vi har delt børnetatoveringer ud og til Stella Polaris-festivalen. Alle frivillige kan komme med ideer til, hvor vi skal tage hen, så hvis nogen kender til en fed event, så tager vi derud. Eller hvis man har lyst til at tage ud på stranden en dag, så gør man det.

Hvorfor synes du, det giver mening at være frivillig netop for kræftsagen?
- Jeg fik at vide, da jeg startede i Kræftens Bekæmpelse, at kræft var et hårdt emne at formidle omkring, men i solkampagnen er det ikke et frygtbillede, vi maler. Vi går til det på en positiv måde. Så jeg får sjove og anderledes oplevelser, men jeg føler samtidig, at jeg gør en forskel. Vi hører ofte folk sige: ’Gud solcreme, det havde jeg glemt.’ Folk er altid glade for at få solcreme, så der er altid en positiv stemning omkring det.

Du kan læse mere om solkapagnen her: Solkampagnen

Hvorfor er I frivillige for Kræftens Bekæmpelse?
Julie:  - Jeg elsker genbrug og går meget op i bæredygtighed, så da jeg for snart to år siden opdagede, at Kræftens Bekæmpelse havde åbnet en stor genbrugsbutik i byen, blev jeg mega glad og tænkte: ’her vil jeg gerne være frivillig’. Jeg savnede noget meningsfyldt at tage mig til. Jeg fik min mormor med på idéen, og det har ingen af os fortrudt. Man bliver jo i godt humør af at være frivillig.

Anne: - Julie og jeg har et utroligt tæt og stærkt bånd til hinanden, og vi elsker at lave ting sammen. Og så er vi nogle rigtige genbrugselskere, så da Julie spurgte, om jeg ville med hen i Kræftens Bekæmpelse Genbrug og søge job som frivillig, var jeg nem at lokke”.

Hvad giver det jer at være frivillige?
Julie: - Det er vildt hyggeligt. Jeg får mødt så mange søde mennesker. Både kunderne og de andre frivillige. Og min mormor selvfølgelig. Og så lærer jeg hvordan det er at stå i butik. Jeg er tilknyttet bogafdelingen og min opgave er at sortere bøger og sætte dem på plads, men jeg får også lov til alt muligt kreativt. For eksempel at udsmykke butiksvinduer når der er bogudsalg. Og så gør det mig bare glad, at folk har fået øjnene op for genbrug.

Anne: - Jamen det giver mig en stor glæde og tilfredsstillelse at tilbringe tid med søde kollegaer, som også kan lide at gøre en forskel for en god sag. Derudover nyder jeg at få med dem, som støtter kræftsagen. Når de køber noget i butikkerne får de noget med hjem. Dét synes jeg er en god måde at samle ind til kræftsagen på. At de får noget til gengæld for deres bidrag.

Hvad er den bedste oplevelse, I har haft som frivillige?
Julie: - Når jeg ser en kunde gå ud af butikken med favnen fuld af bøger, så kan jeg ikke lade være med at tænke: ’yes, så kommer der penge i kassen!’. Det er tilfredsstillende, at jeg er med til at gøre noget godt for både planeten og for kræftsagen.

Anne: - Sidste år kom der en ca. 40-årig dame ind i butikken, som havde besluttet sig for udelukkende at købe genbrugstøj i et helt år. Hun kigger jævnligt forbi, og jeg synes det er herligt, at der er folk, som er så miljøbevidste og at det så samtidig kommer Kræftens Bekæmpelse til gode.

Hvorfor synes I, det giver mening at være frivillig netop for kræftsagen?
Julie: -Jeg er vokset op uden min far. Han døde af kræft da jeg var fire måneder gammel. Og da jeg var syv år døde min morfar-  også af kræft. Jeg drømmer om, at børn ikke skal miste en forælder til kræft. Men det kræver jo penge til forskning. Jeg har ikke selv råd til at støtte, til gengæld er jeg ung og frisk og kan bidrage med min arbejdskraft her i butikken.

Anne: - Kræft er en helt forfærdelig sygdom og der er brug for alle de midler, man kan skrabe sammen. Ligesom Julie har jeg haft kræft tæt inde på livet. Da Julies far døde af kræft stod min datter alene med sorgen samtidig med at hun havde ansvaret for en lille ny. Senere døde min egen mand af kræft – Julies morfar. Når man selv har været pårørende til en kræftsyg, så er man ikke i tvivl om, at de pårørende har behov for noget støtte.

Læs mere om at være frivillig i genbrugsbutikkerne: Kræftens Bekæmpelses Genbrug 

Hvorfor er du frivillig for Kræftens Bekæmpelse?
- For en del år siden fik mine venner en lille efternøler, som fik kræft og blev indlagt. Jeg kunne se på de store børn, at de savnede deres mor og far, der var meget på hospitalet hos den lille. Så jeg arrangerede en fest, hvor vi samlede penge ind til de familier, der havde børn indlagt, så hospitalet kunne lave noget for dem. De næste to år gjorde jeg det igen, og vi fik flere og flere penge ind. Jeg har jo det dér gen, at når først jeg starter, så giver jeg den fuld skrald. For nogle år siden blev jeg så også en del af Stafet For Livet. Jeg fik den idé, at jeg ville lave mad til 1200 mennesker i et døgn for 130 kroner pr næse. Al maden blev doneret udefra, og så stod vi ellers 24 mand og lavede mad i et døgn. Vi kaldte det ’madstafetten’, og jeg tror, vi samlede godt 150.000 kroner ind på det.

Hvad giver det dig at være frivillig?
- Al den respons, man får, når man laver noget for andre, betyder meget. Det er dejligt, at folk er så positive, for du får lige et lille skub, og det giver lysten til at fortsætte. Det er som at hælde benzin på en bil. På det sidste har jeg også oplevet, at folk kontakter mig for at få mig som mentor i deres eget frivillige arbejde, fordi de godt ved, at de har brug for en anden til at give dem et skub. Det synes jeg virkelig er fantastisk, at vi kan støtte hinanden på den måde.

Hvad er den bedste oplevelse, du har haft som frivillig?
- Det må være, da jeg skrev til racerkøreren Tom Kristensen og fik ja til, at han ville male et billede til vores plakat for Stafet For Livet. Han er jo en verdensberømt! Da kunstneren Michael Kvium også sagde ja til at være Tom K’s mentor, da han malede billedet – dér råbte jeg bare: Yes! At sådan noget kan lade sig gøre, det er noget af det, der driver værket for mig. Jeg bliver bare så glad indeni, når noget lykkedes. Så er det næsten som at stå på Orange Scene. Men samtidig ved jeg godt, at det ikke kun er min fortjeneste. Det er altid den, der får de største ideer, der bliver hædret mest, men hvis jeg ikke havde haft mit bagland i Stafet For Livet, så havde det jo aldrig kunnet lade sig gøre.

Hvorfor synes du, det giver mening at være frivillig netop for kræftsagen?
- Det kan jo være mig, der står med hatten i hånden i morgen, og så håber jeg, at der er en, der hjælper mig. Men det er jo også meningsfuldt. Alle kender jo nogen, der er berørt at kræft. Jeg har selv to kammerater, der har mistet deres koner. Og så synes jeg bare, at Kræftens Bekæmpelse er rigtig gode til at formidle deres budskab, så for mig giver det bare rigtig god mening at støtte kræftsagen.

Hvad er det, der gør netop dit frivillige arbejde så vigtigt?
- Det har jeg aldrig tænkt over, men jeg vil sige, at hvis vi ikke havde et korps af frivillige inden for så mange områder, så ville der være rigtig mange ting i vores samfund, der ikke blev gjort. Desuden er det jo også et rigtig godt fællesskab, vi har som frivillige.

VIDEO Mød Michael - en frivillig, der altid har ja-hatten på

Læs mere om Stafet For Livet her: Stafet For Livet

Hvorfor er du frivillig i Kræftens Bekæmpelse?
- Jeg stoppede mit arbejdsliv tidligt og vidste dengang, at jeg gerne ville arbejde frivilligt. At det netop blev hos Kræftens Bekæmpelse skyldtes, at jeg i 2009 mistede min yngste søn til tarmkræft. Jeppe blev kun 24 år og døde efter et sygdomsforløb på 10 måneder. Det var meget voldsomt for os alle i familien. At begrave sit barn er ikke bare helt forkert, det er enhver forældres værste mareridt – at man ikke er i stand til at tage vare på det barn, man har sat i verden. Da Jeppe døde, tænkte jeg: Aldrig mere kræft. Men efter noget tid gik det op for mig, at intet kunne give bedre mening for mig. Jeg startede som værtsfrivillig i 2011, og har de seneste seks år også været leder af en sorggruppe sammen med en anden frivillig.

Hvad giver det dig at være frivillig?
- For mig er noget af det bedste ved jobbet, at jeg kan gøre en forskel for et menneske i krise bare ved at være den, jeg er. Det er så meningsfuldt et arbejde, som giver mig meget igen. For mig handler det også om at ære Jeppes minde.
Der er ikke nogen mening med, at Jeppe døde. Men jeg kan måske finde en mening i det ved at gøre en forskel for andre. Og så er der nok også noget selvterapi i det. I gruppen af frivillige møder jeg andre, jeg kan spejle mig i. De har ikke nødvendigvis mistet et barn, men de har også haft kræft inde på livet på den ene eller anden måde og har oplevet at være ude i tovene. Derfor møder man en empati her, som man ikke nødvendigvis bliver ved med at mærke i sit eget netværk, efterhånden som tiden går, fordi de ikke har den samme erfaring. Ikke mindst på den lange bane er det vigtigt at have nogen at dele sorgen med.

Hvad er den bedste oplevelse, du har haft som frivillig?
- Det er svært at nævne en bestemt oplevelse. Jeg synes, det bedste er alle de positive tilbagemeldinger, man får – både fra medarbejderne i huset og fra patienter og pårørende. Der er en stor anerkendelse af, at vores rolle som værtsfrivillig er vigtig. Vi får også ofte tilbagemeldinger fra de pårørende, der har deltaget i en sorggruppe. For nylig skrev en mand til os efter forløbet og sagde tak for vores måde at være på som sorggruppeledere. Han skrev: ’Tak for jeres lange pauser. Tak for jeres eftertænksomhed og jeres umiddelbarhed.’ Den mail blev vi rigtig glade for. For den fortæller, hvad det er vi kan som frivillige sorggruppeledere. Vi tør være i det svære rum, vi tør være tavse og give plads til tårer og svære følelser.

Hvad er det, der gør netop dit frivillige arbejde så vigtigt?- Som værtsfrivillig er ens vigtigste opgave at tage imod de brugere, der kommer i kræftrådgivningen. Vi kommer folk i møde og siger velkommen. Det kan lyde som en lille ting, men det er ofte mennesker i dyb krise, der kommer ind ad døren. Vi skal derfor kunne bevare roen og have en god fornemmelse for, hvad netop dette menneske har behov for. Opgaven er at få personen til at slappe af og finde ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe. Har personen brug for at tale med en rådgiver eller måske blot sidde lidt med en kop kaffe? Det skal vi som værtsfrivillige spore os ind på med respekt for, hvordan netop denne person er. Mange siger, at det er et dejligt hus at komme ind i, og det har jo noget at gøre med ånden i huset – og også med den rolle, vi udfylder som værtsfrivillige. Mange har været nervøse for at gå ind. Vi kan nogle gange se folk gå frem og tilbage uden for døren, før de får samlet mod til sig. Det er svært at bede om hjælp. Det ved jeg også fra mit eget forløb. Man har ikke overskuddet. Derfor er vores funktion som værtsfrivillig meget vigtig. Vi hjælper folk til at falde til ro, sænke skuldrene og tænke: ’Jeg gjorde det.’  

Hvordan er det at have et frivilligt arbejde, hvor kræft og sorg fylder meget, når du også selv har oplevet en stor sorg?
- Det var svært for mig i starten. Jeg fik næsten åndenød de første gange, jeg kørte hen mod kræftrådgivningen. Men samtidig gav det bare rigtig god mening også dengang. Så jeg forsatte, selv om det var svært. Det der påvirker mig mest i dag er, når jeg skal fortælle Jeppes historie. Men det skal man jo ikke som værtsfrivillig eller sorggruppeleder. Der har du en rolle og skal ikke fylde med din personlige historie. I de roller bruger jeg mig selv på en anden måde. Jeg bruger den erfaring, jeg har gjort. Jeg er ikke bange for sorgen. Det kan være godt og befriende at give sig selv lov til at gå ind i sorgens rum.   

Læs mere om kræftrådgivningerne og find den nærmeste rådgivning: Kræftrådgivninger