Luk

Indsamlingsleder i Korsør til Landsindsamlingen den 16. april 2023 – er det dig?

Søndag den 16. april 2023 afholder Kræftens Bekæmpelse den årlige Landsindsamling, hvor indsamlere går fra dør til dør og samler penge ind. Kræftens Bekæmpelse har brug for en engageret frivillig indsamlingsleder, som vil stå i spidsen for et team, der sammen står for at arrangere Landsindsamlingen i Korsør den 16. april 2023.
Det er en meningsfuld og lærerig opgave, hvor du er praktisk ansvarlig for forberedelserne til og gennemførelse af Landsindsamlingen i Korsør.
Du behøver ikke at bo i Korsør, men det letter arbejdet at have lokalt kendskab. Du har flair for koordination, er udadvendt og god til at involvere og motivere.

Vi søger

Der er en række opgaver, der skal løses inden og på selve indsamlingsdagen - gerne i samarbejde med andre. Hvis du har lyst, er du nemlig velkommen til at samle et indsamlingslederteam, der fordeler opgaverne imellem jer og samtidig gør forberedelserne til en hyggelig fælles indsats.
Opgaverne i et indsamlingsområde består bl.a. i at: Planlægge indsamlingsdagen så alle involverede får en god oplevelse
Hverve indsamlere til indsamlingen i Korsør. Det er muligt at kontakte tidligere indsamlere, for at høre om de vil være med igen
Opdatere og fordele indsamlingsruterne
Sikre omtale af Landsindsamlingen i lokale medier samt på sociale medier
Evt. finde et sted, hvor indsamlerne kan få udleveret indsamlingsmaterialer, og hvor der efterfølgende kan være opsamling af bøtter og indsamlede kontanter.
Der er naturligvis hjælp og vejledninger til at løse opgaven. Ligesom du modtager det materiale, der skal bruges til at løse opgaverne. Desuden stiller Kræftens Bekæmpelse IT-systemer til rådighed til at holde styr på de tilmeldte indsamlere samt til ruteplanlægning.
På selve dagen den 16. april skaber du og dit team på indsamlingsstedet nogle gode rammer for indsamlerne, så I alle får en god oplevelse.
I udleverer materialer (bl.a. indsamlingsbøtte og –taske) og tager imod dem, når indsamlerne returnerer.
Du kan selv sætte dit præg på det lokale arrangement helt afhængig af, hvordan du vælger at tilrettelægge dagen.

Vi tilbyder

Et frivilligjob med mening.
Fuld opbakning til opgaven fra Kræftens Bekæmpelses Landskontor, vedledninger, opstartsmøde med orientering om årets indsamling og nyhedsbreve.
Ingen udgifter i forbindelse med din frivillige indsats.

Vi inviterer til digitale opstartsmøder. Her gennemgår vi årets indsamling, de opgaver der skal løses, og der er mulighed for at sparre med andre frivillige indsamlingsledere.

Hvis du gerne vil høre mere om opgaven, kan vi enten mødes fysisk, på skærmen eller vi kan ringe sammen.

Læs mere om Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling på www.indsamling.dk

Nina Vesti.

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Nina Vesti. på

Info om jobbet


Tidsforbrug

Du bestemmer selv hvor mange aktiviteter du vil sætte i gang omkring indsamlingen.

Annoncen udløber

15. april 2023

Arbejdsadresse

4220 Korsør

Nina Vesti.

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Nina Vesti. på