Luk

Er du vores nye "Måltids-frivillig" i Kræftrådgivningen Næstved?

Vores meget værdsatte ”madmor” er stoppet som frivillig og derfor søger vi en ny frivillig , der vil elske at lave mad til vores fællesspisning for kræftramte

Det foregår den første mandag i måneden fra kl. 17.00-19.30,
Gruppen består af ca. 10-15 kræftramte, der bor alene og derfor er i en situation, hvor det at lave et måltid mad, der både er nærende, dufter godt og er hjemmelavet, kan være en udfordring.

Vi ved, at det har betydning for livskvaliteten og den fysiske og mentale trivsel, at indtage måltider i socialt samvær med andre og i dette tilfælde, ligestillede alene boende kræftramte.

Vi søger

Har du et hjerte, der banker for at være frivillig, et par hænder der kan lave mad og et hoved, der kan overskue at købe ind til lidt flere end 10 mennesker – vil vi SÅ gerne høre fra dig!

Du behøves ikke være uddannet økonoma og forberede maden hjemmefra, men have interesse og flair for at lave et varmt måltid mad og en let dessert.

Vi lover dig, at du til gengæld vil blive modtaget med åbne arme af en gruppe, der sætter pris på mad og socialt samvær og vil værdsætte dig og din indsats højt!

Vi tilbyder

Du vil blive introduceret grundigt til opgaven og have en rådgiver som tovholder og sparring – både ved spørgsmål i hverdagen og til selve Fællesspisningen.

Tag kontakt til os i Kræftrådgivningen Næstved og skriv et par linjer om dig selv på naestved@cancer.dk
Eller ring hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Kræftrådgivningen i Næstved på

Info om jobbet


Annoncen udløber

30. august 2024

Arbejdsadresse

Kræftrådgivningen i Næstved

Ringstedgade 71

4700 Næstved

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Kræftrådgivningen i Næstved på