Målgruppe
Dette digitale kursus er målrettet frivillige i lokalforeninger og regionsudvalg, som har lyst til at få mere viden om Kræftens Bekæmpelses politiske indsatser i forhold til rehabilitering og senfølger. Du er velkommen – uanset om du er ny eller erfaren.
Kursusindhold
På kurset giver vi en introduktion til, hvad senfølger er, hvilke udfordringer patienterne møder i sundhedsvæsenet ift. at få hjælp til senfølger, og hvorfor rehabilitering og senfølger er et vigigt område at arbejde med. Vi kommer også med en status for udviklingen af senfølgertilbud og Kræftens Bekæmpelses ønsker til at forbedre området.
Derudover vil vi lægge vægt på eksempler på lokalpolitiske indsatser, der kan være med til at sætte fokus på rehabilitering og senfølger: Hvordan kan vi arbejde lokalt, og hvordan kan I selv tage aktivt del i den fælles indsats?
På kurset får du:
Form
Kurset er et digitalt kursus, som finder sted på Microsoft Teams. Kurset varer ca. 1 time og er en blanding af oplæg, film, og dialog.
OBS
Vi gør opmærksom på at dette kursus optages og optagelsen kommer til at ligge på frivillig.dk. Det er blevet efterspurgt og derfor tester vi det af i en periode. Ved tilmelding til dette kursus giver du samtykke til optagelsen.
Har du spørgsmål til ovenstående, så ring til projektleder Christina Bering Baden 35257970