Den netop udkomne hvidbog, Social ulighed i kræft i Danmark, konstaterer blandt andet at: 'Der er social ulighed i stadie ved diagnose. Personer med kort uddannelse, lav indkomst og personer der bor alene, diagnosticeres i højere grad med kræft i et fremskredent stadie'.
Flere undersøgelser dokumenterer, at personer med kort uddannelse, lav indkomst, arbejdsløse m.v. er mindre bevidste om specifikke symptomer, der kan være tegn på kræft.
Der er altså en gruppe borgere, som ikke kan forventes at kende de symptomer, som automatisk leder tanken hen på, at et lægebesøg straks skal bestilles for at udelukke at symptomet skyldes kræft.
Der er med andre ord nogle grupper i samfundet, der må være særligt fokus på, så de kommer til at opsøge læge tidligere.
Selv forsøger Kræftens Bekæmpelse med kampagnen 'De 7 tegn' at øge danskernes kendskab til de syv mest almindelige tegn, der kan være symptom på kræft.
Den nye hvidbog påviser, hvor vigtigt det dels er, at kampagnen 'De 7 tegn' kommer ud til så mange som muligt. Og dels påviser hvidbogen, at sundhedsvæsenet må overveje, hvordan man også på anden vis når ud til denne gruppe af borgere.
Men ud over det manglende fokus på symptomer hos disse borgere er det også vigtigt, at der sættes fokus på at punktere de forestillinger om kræft, der især kan forbindes til borgere med dårlige socio-økonomiske rammer. Det drejer sig om disse forestillinger, der bruges som begrundelse for ikke at opsøge lægen:
(Kilde: Peter Vedsted).
Screening
Screening kan opdage kræft på et tidligt stadie. Desværre ser vi, at eksempelvis personer med kort uddannelse og personer med lav indkomst i ringere udstrækning tager imod tilbuddet om screening for livmoderhalskræft, når de inviteres. Nogenlunde samme udfordring ses i forhold til screening for tyk- og endetarmskræft.
Taler vi brystkræft, er historien også lidt den samme, idet vi ser lavere deltagelse fra blandt andet enlige, arbejdsløse og ufaglærte.
Screening betyder, at man undersøges regelmæssigt og det skaber større sikkerhed for, at en kræftsygdom opdages tidligt og det vil ofte forbedre chancerne for at overleve.
Det er klart, at det må overvejes, hvorledes de klare fordele, der knytter sig til screening også i større omfang tilfalder de udsatte målgrupper.
Eksempelvis ved vi, at kvinder, der deltager i screening, nedsætter deres risiko for at få livmoderhalskræft med mindst 80-90 pct.
Udredning og behandling går langsommere?
Hvidbogen behandler forskellige undersøgelser af, hvorledes personer med dårligere socialt udgangspunkt er stillet i forhold til udrednings- og behandlingsforløbet. Og svaret på spørgsmålet om sociale forhold har indflydelse på, hvor hurtigt udredning og behandling forløber, viser sig at afhænge af, hvilke områder, der er undersøgt.
Ses der eksempelvis på lungekræftpatienter finder man en af de grupper, hvor det kan påvises, at patienter med kort uddannelse, lav indkomst samt patienter der bor alene, hyppigere oplever, at der går lang tid mellem henvisning og diagnose.
Når vi taler selve behandlingen er der en regional spørgeskemaundersøgelse blandt nydiagnosticerede kræftpatienter, som finder en tendens til social ulighed i ventetiden fra diagnose til behandlingsstart.
Der er således områder, hvor sociale forhold kan dokumenteres at spille ind i forhold til hurtig udredning og behandling. Men undersøgelser på dette felt er der generelt ret få af, og på nogle områder kan der på nuværende tidspunkt ikke påvises social ubalance.
Kræftens Bekæmpelses navigator-korps er et eksempel på en indsats, der hjælper kræftpatienten med symptom-kommunikationen med de sundhedsprofessionelle og med at forstå de sundhedsprofessionelles sundhedsbudskaber. Navigator-tilbuddet skal være kendt hos de sundhedsprofessionelle.
Men naturligvis er det i det hele taget afgørende, at de sundhedsprofessionelle er opmærksomme på det forhold, som hvidbogen påpeger: ”Kræftpatienter med kort uddannelse, der bor alene samt kræftpatienter med minoritetsbaggrund oplever det mere vanskeligt, at engagere sig med sundhedsprofessionelle”.
Rygning er den store synder
Lad os slutte af med at nævne, at hvidbogens konstaterer, at rygning er den enkeltfaktor, som betyder mest, når der ses på sammenhæng mellem uddannelsesniveau og kræftdødelighed.
Hvidbogens peger på at forskelle i rygeadfærd på tværs af uddannelsesgrupperne er årsag til 60-62% af den ulighed i kræftdødelighed, der ses mellem uddannelsesgrupper.
Det er naturligvis en vanskelig nød at knække. Men vi ved eksempelvis, at der er metoder, som har effekt i forhold til at hjælpe patienter med at stoppe med at ryge. Blandt andet er der et samarbejdsprojekt mellem kommuner og Region Midtjylland, der har vist gode takter.
De sygehusafdelinger, der deltager i dette projekt, henviser markant flere patienter til kommunens rygestoptilbud end tidligere. Læs den tidligere artikel i RegionsudvalgsNyt om projektet her:
Der findes altså værktøjer, som man kan bruge til at tage kampen op mod den sociale ulighed. Og det er afgørende, at de bliver brugt og at sundhedsvæsenet øger opmærksomheden på, at den sociale ulighed i sundhed, herunder kræft, bliver nedbragt.
Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg kan være med at skubbe til regionerne så de får styrket deres fokus på at skabe øget lighed i sundhed – også på kræftområdet.
Læs hvidbogen: Social ulighed i kræft i Danmark her: