Luk

Kender du Facebookgruppen for frivillige?

I Facebookgruppen 'Frivillige i Kræftens Bekæmpelse' kan du dele dine erfaringer med andre frivillige på tværs af vores forening.

19. marts 2024
KATINKA AGGER, PATIENTSTØTTE & FRIVILLIG INDSATS

Laver du nogle aktiviteter, som du gerne vil fortælle andre frivillige om? Eller vil du gerne høre om, hvad andre frivillige laver?

Så kan du tilmelde dig Facebook-gruppen 'Frivillige i Kræftens Bekæmpelse', hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer og fortælle om sine aktiviteter. I gruppen kommer der også løbende nyheder om vores forenings kampagner og andet nyt.

Lige nu er der omkring 400 medlemmer af gruppen, men vi vil gerne have mange flere. Og vi vil også gerne gøre en indsats for, at I som frivillige kan få mere gavn af hinanden i gruppen.

Sådan kommer du med
Du kan søge efter gruppen på Facebook eller ved at følge dette link: https://www.facebook.com/groups/kbfrivillige.

Derefter skal du anmode om at blive medlem og vil snart efter blive lukket ind i gruppen. Gruppen er privat og kun tiltænkt frivillige i vores forening.

Er du allerede medlem, så hermed en opfordring til at fortælle endnu mere om jeres frivillige aktiviteter i gruppen, så vi kan få gavn af hinandens erfaringer.