Luk

Rigsrevisionen afleverer rapport om kræftbehandling

I en række artikler stiller vi skarpt på de mange udfordringer, der fortsat eksisterer i forhold til at få hurtige kræftforløb for alle. Det er alt sammen udfordringer, hvor regionsudvalgene spiller en vigtig rolle. Her ser vi nærmere på Rigsrevisionens rapport, som udkom kort før jul i 2018.

Rapporten viser, at de fem regioner ikke altid lever op til de rettigheder, som kræftpatienterne har i forhold til kræftpakker og ventetid på behandling. 

Rigsrevisonen konstaterer således, at det på flere punkter halter.

Rigsrevisionen har brugt 2018 på at gennemgå, hvordan det går med at overholde de lovfastsatte maksimale ventetider. Desuden har de set på, hvordan det går med at overholde målene i kræftpakkerne. 

Utilstrækkelig monitorering af ventetider
Hvad angår maksimale ventetider konstaterer rigsrevisonen, at et betydeligt antal patienter tilsyneladende ikke får tilbudt udredning og behandling af kræft i overensstemmelse med de maksimale ventetider, som er fastlagt i lovgivningen. Statsrevisorerne kritiserer regionerne for utilstræklig monitorering af ventetider. 

Regionale forskelle på kræftpakkerne
Rigsrevisionens kritik af kræftpakkerne er specifik og lejlighedsvis detaljeret. De er især optaget af de regionale forskelle. De fremhæver eksempelvis, at der er stor forskel på henvisningen til diagnostisk pakke i regionerne. I Region Midtjylland henvises der således knap fem gange så mange patienter pr. 100.000 indbyggere til diagnostisk pakke sammenlignet med Region Sjælland. 

Der optræder også stor regional variation i forhold til at opfylde forløbsmålene i kræftpakkerne i de diagnosespecifikke forløb. Rigsrevisionen hæfter sig ved, at der ses særlig stor regional variation, når vi taler brystkræft, bugspytkirtelkræft og prostatakræft. 

Kræftens Bekæmpelses ønske om, at der skal stilles skarpt på de diagnostiske centre understøttes således af beretningen fra rigsrevisionen.

Tvivlsom forklaring fra regionerne
Rigsrevisionen har undersøgt, hvorledes regionerne forklarer, at der ikke leves op til forløbsmålene i kræftpakkerne. Den hyppigste forklaringsårsag er utilstrækkelig kapacitet og personaleresurser. Næsthyppigste forklaringsårsag er patientinitieret ventetid. Altså at patienterne selv ønsker at forlænge forløbet.  

Kræftens Bekæmpelse er skeptiske overfor sidstnævnte forklaring. Der er ikke ret mange patienter, som efter eget ønske forlænger deres kræftforløb. I Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelse fremgår, at færre end fem procent af kræftpatienterne vurderer, at deres udredning går for stærkt.

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (nu VIVE), lavede endvidere en undersøgelse, hvor patienterne peger på: ”at det simpelthen ikke kan gå hurtigt nok”.

Klik på billedet for at læse rapporten.

Rapporten rummer ikke overraskende nyt for regionsudvalgene
For Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg er det ikke overraskende forhold, rigsrevisionen blotlægger i beretningen. De kritisable, som rigsrevisionens beretning udpeger, har Kræftens Bekæmpelse  henvist til igennem flere år.

Rapporten kan dog alligevel have betydning for regionsudvalgene, fordi det altid hjælper at have en anerkendt og højt respekteret myndighed i ryggen, når man peger på konkrete forhold, der trænger til eftersyn og forbedring.

Til dels afdæmpet kritik
Rigsrevisonen har tidligere afleveret en skarp kritik, når de vurderer offentlig forvaltning og brug af skattemidler. Dermed har rigsrevisionens rapporter nogle gange trukket overskrifter og skabt stor offentlig debat efterfølgende. 

Statsrevisorerne afleverer kritikken og anbefalingerne i forhold til kræftbehandlingen i et stilistisk leje, der er relativ afdæmpet. Derfor har der også kun været en vis medieinteresse. Dette til trods er kritikken klar.

Lav deadline for, hvornår mål er nået
I rigsrevisionsrapporten bemærker statsrevisorerne følgende om  forløbsmålene i kræftpakkerne:

”Regionerne har siden 2014 haft et mål om, at 90 procent af kræftpakkerne skulle gennemføres inden for standardforløbstiderne, men det er ikke besluttet, hvornår målet skal nås”.

Det er en interessant betragtning rigsrevisionen har, da regionerne igennem flere år placeret sig sådan, at cirka 80 procent af forløbene ligger inden for forløbsmålene i kræftpakkerne. Der er dog variationen, idet nogle ligger under og Region Syddanmark lidt over.

Men nu er det altså fremover med rigsrevisionen i ryggen, når Kræftens Bekæmpelse, peger på, at endnu flere forløb skal ligge inden for forløbsmålene, så de 90 procent nås. Og det kan tilføjes, at 90 procent-målet efter rigsrevisionens opfattelse skal forsynes med en deadline for indfrielse. 

Det er vel et relevant spørgsmål at stille de respektive regioner: ”Hvornår forventer I, at målopfyldelsen på 90 procent senest er indfaset”? 

Hvis du skulle have tid til at læse hele rigsrevisionens rapport, vil du erfare, at den er en fin samtidshistorisk gennemgang af kræftområdet. Rapporten indeholder blandt andet en række figurer, der på glimrende vis illustrerer sammenhænge og tidsforløb i forhold til forskellige tiltag på kræftområdet .

Læs hele rapporten