Luk

”Selvom vi hver især gør et vigtigt arbejde – så er vi stærkere sammen.”

I sin nytårstale takker formanden for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen, alle foreningens frivillige, som hver og én gør en stor forskel for kræftsagen.

5. januar 2024
KATINKA AGGER, PATIENTSTØTTE & FRIVILLIG INDSATS

Alle Kræftens Bekæmpelses frivillige gør hver især en vigtig forskel – hvad enten I samler ind til kræftsagen gennem events og butiksarbejde, giver støtte til kræftpatienter, arbejder for at forebygge kræft eller skaber fællesskaber for dem, der har kræft inde på livet. Og når vi står sammen, kan vi gøre endnu mere.

Dét er budskabet fra formanden for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen, der i sin nytårstale til alle frivillige bl.a. taler om, hvordan vi kan samarbejde som frivillige:

- Vi vil gerne blive endnu bedre til at række ud og bruge hinanden fremover.  For selvom vi hver især gør et vigtigt arbejde – så er vi stærkere sammen. Som forening og som mennesker.

Talen kan ses i videoen herover. Den er optaget på Rigshospitalet, hvor Helen Bernt Andersen er konstitueret vicedirektør.

Overblik over talen:

  • Et nyt år og det meningsfulde i vores frivillige arbejde (0:34)
  • Udfordringerne i vores sundhedssystem, og hvad vi kan gøre (1:03)
  • Tak til alle, der ved at samle ind er med til at sikre vores mange indsatser (3:07)
  • Når frivillige arbejder sammen med andre frivillige (3:47)
  • Fællesskabets betydning - fordi ingen skal stå alene med kræft (5:32)
  • Tak til alle frivillige (6:15)

 

FAKTA Det glæder Helen Bernt Andersen sig til at følge på kræftområdet i 2024

Forskning: Udviklingen inden for den såkaldte personlige medicin. Her vil kunstig intelligens kunne bidrage med at bearbejde data om en patient, hvilket kan give mulighed for en mere individualiseret behandling.

Politik: Sundhedsstrukturkommissionens bud på, hvordan vores sundhedsvæsenet skal opbygges i fremtiden. Helen håber bl.a. på bedre overgange mellem det specialiserede hospitalssystem og det nære sundhedsvæsen ude i kommunerne.

Patientstøtte: Kræftens Bekæmpelse fortsatte fokus på senfølger, også i vores patientstøttetilbud, og at vi bliver ved med at udvikle vores indsatser i takt med, at vi får stadig mere viden om området.

Forebyggelse: Vores vigtige arbejde med at forebygge sygdom blandt danskerne, så vi får mange leveår, der også er gode leveår.

LÆS OGSÅ:
Jesper Fisker ser tilbage på 2023 i sin julehilsen til alle frivillige.
"I lykkes med et arbejde, der gør en forskel for rigtig mange mennesker"