Luk

Kom til foredrag og besøg ny forsknings-udstilling

Få et kig ind i forskningens verden, når vi inviterer til åbent hus i Kræftens Bekæmpelses udstilling, udForsk, der fortæller om kræft og forskning.

29. marts 2023
Mette Vinter Weber, Forskning

Kræftens Bekæmpelses nye forskningsudstilling, udForsk, holder åbent hus mandag den 24. april i anledning af Forskningens Døgn 

Her kan du blandt andet få svar på hvad kræft er, hvordan kroppens celler fungerer og hvad du selv kan gøre for at forebygge sygdommen, der rammer flere end 46.000 danskere hvert eneste år.

Udstillingen er bygget op med både tekster, video hvor man bl.a. kan se og høre nogle af Kræftens Bekæmpelses egne forskere fortælle om deres arbejde, samt en række spil og øvelser du selv kan prøve – eksempelvis kan du prøve at bygge en fejlfri DNA streng eller prøve kræfter med at stille en diagnose. udForsk er egnet til både børn og voksne fra 12 år og op.

Forskere fortæller om deres arbejde
Du har også mulighed for at høre et kort foredrag med to unge forskere fra Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med kræftceller i laboratorierne. De fortæller om deres arbejde og svarer gerne på spørgsmål.

Foredragene er kl. 14 og kl. 15

Tilmelding er ikke nødvendig men af sikkerhedshensyn bedes alle registrere sig ved ankomst.

Deltagelse er gratis.

Hvor: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø

Hvornår: Mandag d. 24. april fra kl. 13-16.

Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til udforsk@cancer.dk.

Læs mere om udForsk her.