Hvorfor har du valgt at være frivillig?
- For mange år siden arbejdede jeg selv i Kræftens Bekæmpelse med den demokratiske udvikling af lokalforeningerne. Da jeg på et tidspunkt fik nyt arbejde, sagde jeg til mig selv, at hvis jeg nogensinde skulle være frivillig, så skulle det være her. Med så mange kompetente ansatte og alle de dygtige frivillige, kan man nemlig nå meget langt. Jeg startede som indsamler, siden kom jeg med i lokalforeningen i Stenløse, og senere i regionsudvalget i Hovedstaden. I dag er jeg også valgt ind i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget.

Hvorfor er dit frivilligjob vigtigt?
I regionsudvalgene holder vi øje med ’før, under og efter’. Det vil sige – gør de praktiserende læger, det de skal, når folk kommer til dem med symptomer? Får folk den behandling, de skal have på hospitalet? Og når de er færdigbehandlet – er kommunen så klar til at tage imod dem?

Vi overvåger dem og holder dem til ilden, så vi ved, at målsætningerne bliver overholdt. Vi gør det ved at have en god dialog med regionen, men også ved at fremlægge data, holde møder og stille spørgsmål til politikerne. Når regionerne er så pressede, som de er, så er det virkelig nødvendigt, at der er nogen til at følge op på, at aftaler bliver overholdt. 

Marianne Karstensen var på Folkemøde i juni sammen med Birthe Mette Pedersen, der er regionsudvalgsformand i Region Syd. Der fik de en god fornemmelse af, hvilke problematikker i sundsvæsenet, de skal være opmærksomme på lige nu.

Hvad giver det dig at være frivillig?
- Jeg gør det nok primært, fordi jeg har en stærk retfærdighedssans. Jeg bliver indigneret, når nogen kommer i klemme, og det er vigtigt for mig at hjælpe dem, der ikke selv har mulighed for at gøre noget ved situationen.

For nogle år siden mistede jeg min mor, som døde af tarmkræft. Hun var en ydmyg bondekone, som ikke stillede krav, og som havde det svært med, at jeg stillede så mange spørgsmål til lægerne. Men det var jo først, da jeg skrev og spurgte, hvad der skulle ske efter hendes operation, at der skete noget. Ellers tror jeg bare, at mor havde fået lov til at klare sig, som hun kunne.

Min mor var meget ydmyg over for systemet. Men sådan nogle som min mor har også krav på den bedste behandling. Det er vigtigt, at deres sygdom og deres situation bliver taget lige så alvorligt som alle andres. Derfor er der brug for Kræftens Bekæmpelse, så vi sikrer at det sker. Så jeg kæmper for dem, der ikke selv kan kæmpe, for der er vitterlig mange, der ikke selv har de ressourcer, der skal til.

Hvad er din bedste oplevelse som frivillig?
- Som regionsudvalgsfrivillig er det den bedste oplevelse, når man kan mærke, at vi har fået politikerne til at rykke på noget. Jeg husker et møde med to politikerne fra Region Hovedstaden. Mødet gik egentlig ikke så godt, men i en pause hører jeg den ene sige til den anden: ”Det kan godt være, vi skal genbesøge den kræftplan for at se, om vi har taget vores ansvar på os.” Dér tænkte jeg bare: Yes! At de genbesøger den plan, de selv har vedtaget, fordi de kan se, at der er noget de ikke lever op til. Og at de kan se det, fordi vi kommer med vores data og gør dem opmærksom på det – det føles godt.”