Luk

Valg til hovedbestyrelsen

Her finder du en præsentation af Hanne Bess Boelsbjerg, der er på valg til hovedbestyrelsen

Hanne Bess Boelsbjerg

Født: 1973

By: København

Stilling: Post doc

Uddannelse: Cand. mag. i religionsvidenskab, AU, ph.d. i folkesundhedsvidenskab, SDU

Tlf.: 27171526
Mail: bess@cas.au.dk

Hidtidig aktivitet i Kræftens Bekæmpelse:

Jeg har arbejdet med forskning, der har været finansieret af Kræftens Bekæmpelse.

Andre tillidshverv:

Forkvinde for Foreningen Nærvær med Døden.
Næstforperson i Støttekomiteen for Tibet.
Medlem i forskningsudvalget i Dansk Selskab for Komplementær Medicin (DASKOM).

Som medlem af hovedbestyrelsen vil jeg arbejde for:

En større opmærksomhed på, hvordan det opleves ’at være ramt på livet’. Dvs. de eksistentielle følgevirkninger af at være konfronteret med sin egen eller ens pårørendes dødelighed, som en livstruende sygdom ofte udløser.

Og fokusere på følgende tre temaer:

1. Tør vi tale om døden? Hvordan påvirker det ens nærmeste og en selv at have en livstruende
sygdom. Eller være bange for tilbagefald? Tør vi tale om ’worst outcome’?
2. Hvor søger vi hjælp, når det gør ondt i sjælen? Flere danskere har et uafklaret forhold til tro. Til trods herfor er der et udtalt behov for at forholde sig til sine livsværdier, og hvad man oplever som meningsfuld eller meningsløst under livstruende sygdom. Hvordan tilgodeser vi eksistentielle, spirituelle og religiøse omsorgsbehov i en etnisk divers og sekulariseret befolkning?
3. Eksistentielle senfølger. Konsekvensen af at overleve kræft kan være at leve med smerte eller nedsat funktion resten af sit liv. Hvordan påvirker det at overleve ens eksistentielle velbefindende? De eksistentielle senfølger efter livstruende sygdom bliver ofte overset og derfor underbehandlet. Hvordan kan vi integrere det eksistentielle i tilgangen til at behandle senfølger?