Luk

Bliv frivillig for Arvekampagnen

Arv er Kræftens Bekæmpelses største enkeltstående indtægtskilde. I vores kampagner gør vi opmærksom på muligheden for at tilgodese Kræftens Bekæmpelse via testamenter. Du kan også hjælpe med at fortælle om muligheden.

Eller ring på 35 25 75 03

mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl.9-15

Hvad skal jeg lave?
Som frivillig for Arvekampagnen kan du hjælpe med at sprede budskabet om, hvordan man tilgodeser Kræftens Bekæmpelse i sit testamente, og hvordan vi kan hjælpe med, at det sker. Vi har en gratis ’arveguide’ med objektiv information om arveregler samt lidt om Kræftens Bekæmpelses arbejde, og hvad pengene går til. Møder du nogen, der overvejer, om de skal skrive testamente og tilgodese Kræftens Bekæmpelse eller på anden måde har behov for hjælp, så fortæl meget gerne om vores arveguide og vores arverådgivning. Man kan bruge begge dele, uanset om man ønsker at betænke Kræftens Bekæmpelse eller ej. Du kan bestille gratis arveguide her. Fortæl også gerne, at Kræftens Bekæmpelse dækker op til 5.000 kr. af omkostningerne til advokaten, hvis vi er tilgodeset i testamentet. Du kan læse mere her.

Hvad får jeg ud af det?
Som frivillig for Arvekampagnen gør du en stor forskel for kræftsagen. Uden arvedonationer ville Kræftens Bekæmpelse nemlig være nødsaget til at reducere vores forskningsindsats, og vi ville ikke kunne oplyse og give gratis støtte til patienter og pårørende i samme omfang som hidtil.

Hvor lang tid tager det?
Du kan selv bestemme, hvor meget tid du vil bruge på Arvekampagnen.

Læs mere om Arvekampagnen her.