Luk

Bliv frivillig i en lokalforening

Der er lokalforeninger i stort set alle kommuner. De er Kræftens Bekæmpelses lokale talerør og drivkraften i mange af vores indsamlings- og oplysningsaktiviteter Ofte er det bestyrelserne i lokalforeningerne, der driver mange af aktiviteterne, men alle medlemmer kan bidrage. Hvis du er medlem af Kræftens Bekæmpelse, er du også automatisk medlem af lokalforeningen i din kommune.

Eller ring på 35 25 75 03

mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl.9-15

Hvad skal jeg lave?
Som frivillig i en lokalforening er du selv med til at bestemme, hvilke aktiviteter I skal lave. Du kan for eksempel arrangere foredrag om arv og testamente eller et andet emne. Du kan også oplyse om, hvordan man forebygger kræft ved lokale events i din by eller lave aktiviteter for folk berørt af kræft, f.eks. en patientstøttecafé. Du kan også involvere dig i en række af Kræftens Bekæmpelses mange indsamlingsaktiviteter.
Hvis du som frivillig bliver valgt ind i bestyrelsen i din lokalforening kan du også engagere dig politisk i kræftsagen i dit lokalområde, f.eks. ved at indrykke læserbreve i lokalpressen eller på sociale medier. Eller du kan holde møder med lokalpolitikere om Kræftens Bekæmpelses mærkesager - f.eks. at sikre røgfri områder eller at kræftpatienter modtager den rette hjælp, når de udskrives fra hospitalet. Som politisk frivillig i en lokalforening er du med til at tale kræftpatienternes sag i din kommune.

Hvad får jeg ud af det?
Som frivillig i en lokalforening gør du en vigtig indsats i form af lokale indsamlinger og oplysnings- og forebyggelsesarbejde. Du har mulighed for at lave betroet arbejde og påvirke dine lokale politikere til fordel for kræftsagen. Du får desuden et stort netværk i dit lokalområde og mulighed for at lave aktiviteter, der bidrager til et lokalt fællesskab i din by.

Hvor lang tid tager det?
Du bestemmer selv, hvor meget tid du vil bruge afhængig af, hvilke aktiviteter du kaster dig over. Bliver du desuden valgt ind i bestyrelsen i din lokalforening skal du dog regne med også at bruge tid på møder i bestyrelsen samt på den årlige generalforsamling.

Find din lokalforening her.