Luk

Bliv frivillig jurist

Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger tilbyder juridisk rådgivning til kræftpatienter, pårørende og efterlevende. Du kan blive frivillig jurist i en kræftrådgivning, hvis du er uddannet jurist og har erfaring eller interesse for sundheds- og socialområdet.

Eller ring på 35 25 75 03

mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15

Hvad skal jeg lave?
Som frivillig jurist yder du juridisk rådgivning og hjælp til kræftpatienter og pårørende. Rådgivningen kan foregå telefonisk eller ved fysisk fremmøde. Du skal bl.a. anvise patienten til den rette myndighed, rådgive om klagemuligheder eller hjælpe med at udforme en ankeskrivelse. 

Hvad får jeg ud af det?
Som frivillig jurist får du mulighed for at bistå og yde juridisk støtte til mennesker, der står i en sårbar livssituation på grund af kræft. Du gør en stor forskel for kræftramte og har samtidig mulighed for at udvikle erfaring og viden indenfor området. 

Hvor lang tid tager det?
Som frivillig jurist skal du regne med at bruge cirka to timer ugentligt, periodevis mere eller mindre.

Læs mere om kræftrådgivningerne